Mine stress-symptomer blussede op, bare jeg tænkte på mit arbejde, efter jeg var faldet sammen af stress.
Derfor var det først flere år senere, at jeg så på årsagerne til min stress, som der var mange af. Overordnet
set var der fire hovedårsager,

  • Indretningen af lokalet
  • Forstyrrelser
  • Uklare aftaler
  • Jeg gik på kompromis med min faglighed og mine værdier

Min integritet blev brudt, og langsomt blev mit selvværd nedbrudt. Jeg nåede så langt ud, at jeg helt
mistede både den fysiske og mentale kontakt til mig selv.Herunder får du uddybningen for hver af årsagerne. Måske er der noget, du kan genkende? – og måske kan du nå at ændre på dine vilkår i tide?

Lokalet blev udnyttet til det yderste
Jeg var klasselærer for en 1. klasse, og klasselokalet blev også brugt til SFO og personalerum for
pædagogerne. Indretningen var derfor slet ikke optimal for undervisningen, der var mange overflødige og
forstyrrende ting. Fx var der køkken, sofa, reoler med legetøj og en hems, og eleverne sad rundt om to
store ”spiseborde”.

Jeg blev forstyrret mange gange i løbet af en dag
De første forstyrrelser var der allerede, før skoledagen startede. Når jeg mødte, skete det fx at to elever
jagtede hinanden, én sad i hemsen, to andre legede med biler og én spiste morgenmad. Eleverne var slet
ikke klar til undervisning, så jeg skulle skabe ro og bede eleverne om at rydde op. To til fem gange om dagen kom en pædagog fx for at hente sin madpakke i køleskabet eller sætte opvaskemaskinen i gang. En enkelt gang begyndte en pædagog at lægge dej til boller. Alt sammen vel at mærke mens jeg underviste.

Jeg forsvandt væk fra mig selv
Det betød, at min opmærksomhed blev flyttet, jeg mistede mit fokus, og koncentrationen forsvandt, og det
samme gjaldt for eleverne. Det var stressende og uholdbart med alle de afbrydelser, fordi jeg måtte samle
opmærksomheden både hos mig selv og eleverne, før jeg kunne fortsætte undervisningen. Da forstyrrelserne til sidst blev for massive, var det ikke muligt for mig at finde tilbage til kontakten med mig selv.

Uklare aftaler
Klassen blev tildelt 14 timer om ugen til, at der var en ekstra voksen i klassen. Men ofte spurgte
skemalæggeren mig, når jeg var på vej over i klassen om morgenen, om klassen kunne undvære personen, fordi der manglede en lærervikar i en klasse. Jeg fik sjældent sagt nej. Resultatet var, at jeg aldrig kunne
regne med, om der var en ekstra person i klassen eller ej. Det var stressende med den usikkerhed.

Jeg gik på kompromis med min faglighed og mine værdier
Enkelte elever havde behov for at sidde med ryggen til de andre, når de skulle løse opgaver. På grund af
lokalets indretning kunne jeg ikke give eleverne den mulighed for ro. Når en elev havde brug for en snak her og nu, måtte jeg tage snakken på gangen, også om alvorlige emnersom alvorlig sygdom. Det var grænseoverskridende for både mig og eleverne.

Ændringerne kom alt for sent
Stress-symptomerne tog til, og min krop nåede aldrig at restituere og sagde selv stop: Sammenbruddet kom som en naturlig følge af de arbejdsforhold, jeg var underlagt.

Stop op i tide!

Det er kritisk at være i en alvorlig stress-tilstand over længere tid. Symptomerne har i følge psykolog og forfatter Nadja Prætorius:

”påfaldende lighed med belastningsreaktioner , der ses hos mennesker, der har været udsat
for alvorlige, traumatiske hændelser som fx ulykkestilfælde, overgreb eller naturkatastrofer.”

Det kan du gøre
Italesæt og synliggør sammen med andre, hvordan I har det, og hvordan jeres arbejde er tilrettelagt.
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab. Det som stresser dig, stresser måske ikke andre og
omvendt.

Tag det seriøst hos alle.

Tak for at du læste med

Marianne Bak