Mariannes historie fortsat:

 

Da jeg var faldet sammen af stress, var det tydeligt, at min sindstilstand afspejlede sig i min krop: kroppen sitrede, jeg var lydfølsom, fik svært ved at læse, tankerne myldrede, og min vejrtrækning var påvirket. Åndedrættet blev overfladisk og sad til sidst helt oppe i halsen.

Intuitivt begyndte jeg at være opmærksom på mit åndedræt. Og det hjalp mig. Derfor vil jeg længere ned i bloggen fortælle om et par lette åndedrætsøvelser.

 

Når jeg lavede åndedrætsøvelser, kom der færre forstyrrende tanker i mit hoved, og jeg slap af med den sitren, jeg havde i kroppen. Og så begyndte jeg bevidst at bruge åndedrætsøvelserne for at få det bedre. Men der gik otte måneder, før jeg ubevidst trak vejret ned i maven igen. Og først efter et par år blev kroppen ”fyldt ud” af åndedrættet, og jeg fik små glimt af at være åndsnærværende og til stede i nu´et. Jeg er stadig nødt til at være opmærksom for at være til stede i nu´et, og det lykkes oftere og oftere.

 

Åndedrættet er min livline

Som stressramt er man ofte mentalt fraværende og sjældent til stede i nu´et. En talemåde siger, at man er ”ude af sig selv”, og den beskriver meget godt stresstilstanden. Man er ikke kun åndsfraværende, man er også fysisk ude af kontakt med sig selv. Min oplevelse er, at krop og sjæl hænger sammen helt ned på celleplan.

Man behøver ikke at være stressramt for at være ”ude af sig selv” og åndsfraværende, for det sker fx også, når man tjekker sin mobil eller bliver grebet af en tankestrøm, der gør, at man ikke lægger mærke til, hvad der sker omkring én, og man går derfor måske glip af de første forårstegn: fugle der synger, de første vintergækker, erantis osv.

 

Vær opmærksom på dit åndedræt

Jeg tror, det er et livsvilkår at være åndsfraværende, men som ikke-stressramt, er man bedre i stand til at være i kontakt med sig selv og derfor være til stede i nu´et. Metoden til at være åndsnærværende er den samme, hvad enten du er ramt af stress eller ej:

Man giver åndedrættet opmærksomhed for at komme til stede i nu´et. Det er den livline, jeg har brugt, siden jeg faldt sammen af stress. Og den har hjulpet mig hver gang. Der kommer ro i det mentale, følelsesmæssige og i kroppen, og jeg bliver mere nærværende.

 

Jeg blev mig selv igen

Når jeg var nærværende følte jeg også, at jeg var mig selv, og at jeg havde det godt. Derfor vil jeg fortælle om to af de meget lette øvelser, jeg brugte og stadig bruger. Den første brugte jeg, når jeg ikke kunne falde i søvn:

 

Øvelse 1

  • Hold med din højre hånd rundt om din venstre tommelfinger, mens du ånder ud og ind 9 gange.
  • Hold om din venstre pegefinger og gentag åndedrætsøvelsen.
  • Hold om venstre langefinger og gentag åndedrætsøvelsen.
  • Hold om venstre ringfinger og gentag åndedrætsøvelsen.
  • Hold om venstre lillefinger og gentag åndedrætsøvelsen.
  • Gentag øvelsen på den anden hånd.

Øvelsen er fra et japansk behandlingssystem der hedder Jin Shin Jyutsu.

Øvelse 2

 

Den næste øvelse er meget enkel:

  • Tag tre langsomme, dybe ind- og udåndinger.

 

Når jeg vågner om morgenen, lægger jeg mig på ryggen og tager tre dybe, langsomme ind- og udåndinger, og kroppen slapper mere af.

Jeg gør åndedrætsøvelsen mange gange i løbet af dagen, hvor jeg nu står eller sidder.

 

Brug dit åndedræt

Vores åndedræt er broen mellem krop og sind, og åndedrættet opbygger lungerne, styrker blodet og revitaliserer alle kroppens organer, fra bogen ”Åndsnærværets mirakel”.

Så ”go for it”, vær opmærksom på dit åndedræt, brug din livline.

Held og lykke

Marianne Bak