Velkommen tilbage til arbejdet. Påskeferien er en kærkommen lejlighed til at koble af fra arbejde, komme ned i gear og spendere et par dage i nærvær med familie eller venner. Dog er der mange, som ikke formår at udnytte denne mulighed, men i høj grad føler sig forpligtede til at besvare e-mails, færdiggøre arbejdsopgaver eller indhente det forsømte på jobbet. Det underbygger den tendens, at vi stigende grad tager arbejdet med, hvor end vi går hen. Mange er glade for de fleksible rammer, som kommer både arbejdsplads og medarbejder til gode. Men det kan også være en farlig glidebane, da vi i stadig sjældnere grad formår at koble helt fra.

4 ud af 10 arbejder i deres ferie

Ifølge en undersøgelse af TDC Erhverv er halvdelen af danskere på mail eller telefon hver dag, mens resten er på ugentligt i deres ferier.[i] Vi har telefonen med overalt, og for mange danskere er ferieplanlægningen afhængig af, om man kan komme på wifi. Når vi konstant har adgang til nyheder, viden og opdateringer, er grænsen mellem arbejde og privatliv udflydende og utydelig. Men det er vigtigt at tage aktivt stilling til, hvornår vi vil forstyrres af vores arbejde, og hvornår vi vil være nærværende og tilstede i privatlivet.

Hver gang du siger ja til arbejde, siger du nej til at holde fri

Hjernen stimuleres så snart din telefon lyser op eller giver en lyd fra sig. Selvom vi ikke ønsker at blive forstyrrede, kan en mail fra chefen hurtigt fjerne opmærksomheden fra at puste æg. Derfor er det svært for mange at være nærværende, hvis ikke vi aktivt vælger ikke at være på arbejde i vores ferier. Vi glemmer, at de timer vi bruger på emails eller smartphone, har en konsekvens. Udfordringen er, at den tid du bruger på dit arbejde, er tid, der går fra samvær med dine børn, venner eller de fritidsinteresser du ellers ikke har tid til. Har du talt med din chefom-, eller har i på arbejdspladsen en politik på om mailkorrespondancer eller arbejde i ferietiden?

Stressforeningen sætter ind mod stress på virksomheder

Fordi vi bruger størstedelen af tiden på arbejdet, giver det mening at benytte arbejdspladsen som platform for aktivt at bekæmpe stress. Vi ønsker bl.a., at sætte stress mere på dagsordenen, så vi bliver opmærksomme på, hvad vi godt kan acceptere, og hvor vi vil sætte en grænse overfor udflydende arbejdstider. Bl.a. anbefaler vi, at virksomheden udarbejder en trivselspolitik eller en politik for mailkorrespondancer som aktivt værn mod stress Det skaber bedre koncentration, øget effektivitet og hukommelse, hvis vi er dedikerede til de opgaver vi foretagers os, hvad enten det er på hjemme- eller arbejdsfronten. Stressforeningen sætter hermed ind overfor stress på arbejdspladsen, og vi håber, du vil være med.

Læs mere på virksomhedssiderne, som løbende vil blive opdateret, eller send en mail til info@stressforeningen.dk hvis du har spørgsmål, idéer eller kommentarer.

[i] TDC Erhvervs undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, af 1006 interviews med danskere på 18 eller herover. Læs mere her: http://www.recordere.dk/2016/07/4-10-arbejder-deres-ferie/