Hvordan behandler du dig selv i perioder, hvor du har det svært og føler dig stresset? Er det på samme måde, som du behandler dem, du har nærmest, når de er nedtrykte? For de fleste er svaret på sidste spørgsmål ’nej’.

Rigtig mange møder sig selv med kritik og hårde ord, hvilket får dem til at have det endnu dårligere med sig selv. Der er dog en vej ud af denne onde cirkel: At møde sig selv med medfølelse, beroligende ord og omsorg i stedet for selvkritik. Forsker Kristin Neff har bevist, at man gennem medfølelse med sig selv – self-compassion – kan opnå større livsglæde, øget indre motivation og robusthed i mødet med det svære samt afhjælpe stress, depression og angst.

Men hvorfor er der så mange, som oplever problematiske følelser som stress? Og hvordan kan self-compassion hjælpe? Professor Poul Gilbert har udviklet en model, der forklarer, hvordan medfølelse påvirker processer i vores hjerne, og hvordan vi med self-compassion kan lære selv at regulere disse processer. Ifølge Paul Gilbert har vi tre forskellige følelsessystemer, som vi ubevidst ”hopper” imellem for at holde styr på vores følelser. Der, hvor det bliver problematisk, er, når vi lægger for stort et pres på os selv, og der opstår ubalance mellem følelsessystemerne.

Vores evige frygt

Uden vores primære følelsessystem, trussels-systemet, var vi her ikke i dag. Trussels-systemet giver os evnen til at forudse eventuelle fremtidige trusler baseret på vores tidligere erfaringer. Selvom det er netop denne evne, vi har at takke for vores hidtidige overlevelse, giver den anledning til mange unødvendige bekymringer i det moderne menneskes hverdag, når vi forestiller os både sandsynlige og usandsynlige fremtidige skrækscenarier. Hvis naboen bliver fyret, spørger vi straks os selv: ”Kunne det ske for mig?”, og hvis kæresten virker træt, tænker vi: ”Er det mig, han/hun er træt af?”.

Selvværd og selvkritik

Hvordan reagerer vi på disse evige trusler? Vi handler! Ved en trussel aktiveres vores motivations-system, som er handlingsorienteret, og giver os tilfredsstillelse gennem ambitioner og præstationer. Uden det ville vi ikke få udrettet noget som helst. Det er dog ikke, som i tidligere tider, problemer som sabeltigre, vi støder på til hverdag (selvom det til tider næsten ville være at foretrække). I dag er truslerne mere diffuse, og man kan sjældent håndtere trusler som: ”Vil jeg blive ved med at være attraktiv på min arbejdsplads? Altså mindst lige så god, og gerne bedre, end mine kollegaer?”, ved at kæmpe, flygte eller fryse. Når motivations-systemet aktiveres ved en sådan trussel, gør vi alt for at være aktive, engagerede medarbejdere, og opnår vi succes med vores forehavende, udløses der lykkestoffer i hjernen. Problemet opstår, når vi bliver vant til at måle os selv på vores præstationer og sætte vores værd derefter. Når vi ikke lever op til vores egne høje forventninger, kritiserer vi os selv, hvorved trussels-systemet aktiveres. Derved er en ond cirkel startet, hvor vi pendulerer mellem trussels-systemet og motivations-systemet. Det er der, mange oplever stress, manglende livsglæde og måske endda angst eller depression.

Acceptér din menneskelighed

Vores tredje følelsessystem er relateret til mental og fysisk ro og følelser af tilknytning og samhørighed – beroligelses-systemet. Det er det følelsessystem, vi i højere grad har brug for at aktivere i vores travle, pressede hverdag, hvor vi ofte færdes i mange forskellige sociale sfærer og føler, at vi konstant skal præstere. Når beroligelses-systemet aktiveres frigives hormoner, der virker beroligende på os, i stedet for de lykke-kick, som frigives i trussels- og motivations-systemerne. Det kan dog være rigtig svært at holde op med at stræbe efter det perfekte. Vi sammenligner os selv med andre og føler, at når de kan klare det høje tempo, så må vi også kunne. Sandheden er dog, som du nok har hørt før, at vi alle er mennesker og derfor ikke er perfekte. Når man accepterer, at vi alle er i samme båd, kan man lære at reflektere over de følelser, man oplever, og at møde sig selv med omsorg, når man har det svært. På den måde kan man med self-compassion lære at navigere imellem følelsessystemerne og give sig selv og andre den medfølelse og omsorg, vi alle har brug for i en hektisk og præstationsdrevet hverdag.

 

Af Roskildepsykologerne, Jeanette Beierholm og Nina Werner