Få viden

Viden om stress

Stress er et ord, der dækker over meget. En af udfordringerne med stress er, at det i folkemunde bruges til at beskrive alt fra vores almindelige hverdagstravlhed til den alvorlige sygdom, stress også kan være. Her på siden får du overblik over definitioner, viden, statistik, fakta om stress og meget mere. Noget af det som afhjælper stress, er forståelse for stress. Derfor er det vigtigt, at vi hjælpes ad, med at sortere og udbrede den tilgængelige viden. Læs nærmere her.

Hvor mange er sygemeldt pga. psykisk dårligt arbejdsmiljø?

Hvor mange føler sig udbrændt på jobbet?

Hvor mange oplever daglige symptomer på stress?

Hvad er stress?

Travlhed og stress

I daglig tale bliver »stress« ofte brugt synonymt med ordet »travlhed«. Men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være stresset eller at være »syg af stress«. Du kan sagtens have travlt uden at have stress og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt. Faktisk er mange arbejdsløse eller andre der står udenfor arbejdsmarkedet lige så stressede som folk i arbejde.

Travlhed er normalt ikke et problem, hvis ellers dét vi har travlt med er lystbetonet og vi oplever at have tilstrækkelige ressourcer og handlemuligheder i forhold til de udfordringer, som vi bliver stillet overfor. Men “non stop” travlhed uden efterfølgende tid til afslapning, hvile og restitution kan føre til stress, især hvis vi oplever ikke at have de nødvendige ressourcer og handlemuligheder til at løse opgaven. I de tilfælde kan travlhed udvikle sig til en glidebane, der fører til alvorlig stress.

Vigtigt at skelne mellem forskellige grader af stress

Stress er et neutralt begreb og når vi taler om stress i dagligdagen, er det meget vigtigt at skelne mellem den kortvarige, akutte stress som er hensigtsmæssig og normal, og den langvarige vedvarende stresstilstand, som kan være skadelig for helbredet.

 

Hvad er stress?

Stress er en belastningsreaktion

Medicinsk taler man om stress som en ’belastningsreaktion’, som sætter ind hvis du er presset eller er i en situation som overstiger dine almindelige handleevner. Stress opstår når de krav, forventninger eller belastninger, som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv (fx på arbejdet, i familien eller i uddannelsessystemet) overstiger de ressourcer og muligheder, som vi har til rådighed for at imødegå eller tackle belastningen.

Når omgivelsernes krav overstiger individets ressourcer

Stress har endnu ikke sin egen medicinske ICD 10 diagnose, men i stedet bruger man tre arbejdsdefinitioner, til at beskrive hvordan reaktionen udfolder sig:

1. Stress er en intern tilstand i individet, fx anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.

2. Stress er en ekstern oplevelse af omgivelserne, fx høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.

3. Stress er relationen mellem interne og eksterne oplevelser. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.

Det er vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.

Fakta:

Vedvarende, langvarig stress er en risikofaktor for at udvikle helbredstruende problemer, herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme, samt adfærdsændringer.

Dette er hvad mange forstår som ’at gå ned med stress’.

Kortvarig eller akut stress

Stress er ikke en sygdom

Flere taler om stress som en folkesygdom, men hvad der ofte overses er at stress som udgangspunkt er en helt naturlig og hensigtsmæssig psykofysiologisk reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores muligheder for at overleve. Stress er altså i den kortvarige version IKKE er en sygdom.

Stress er en naturlig og sund reaktion på usund adfærd

Stressreaktionen har til formål at sætte os i stand til at håndtere og tilpasse os de belastninger, farer, trusler og udfordringer vi stilles over for i dagligdagen. Dette kan fx være i situationer hvor der sker noget uventet eller når vi skal yde noget ekstra, som overstiger vores normale kapacitet.

Fakta: 

Akut eller kortvarig stress er en naturlig og sund reaktion for kroppen, som øger din krop og/eller hjernes præstation og koncentration. Reaktionen er sund, fordi den giver øget energi til at takle opgaver under pres.

Når du skal yde lidt ekstra

Akutte og kortvarige stressreaktioner indtræffer fx hvis du har en vigtig præsentation på arbejdet, hvis du er nervøs og anspændt før et afgørende møde eller hjertet banker lidt hurtigere til en samtale med chefen. Denne naturlige reaktion hjælper dig til at præstere til maksimum og øger din ydeevne ved at aktivere dele af din hjerne, som du ikke bruger i en almindelig hverdagssituation. Dette er i sig selv en sund reaktion, som vi som regel er i stand til at håndtere. Reaktionen hjælper os til at tackle belastningerne, udfordringerne og situationen, sådan at når opgaven er løst eller faren er ovre, så aftager eventuelle stresssymptomer.

Kortvarig stress sætter kroppen i højt alarmberedskab. Aktiviteten i det autonome nervesystem øges og produktionen af bl.a. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Denne reaktion sker automatisk når der sker noget uforudset eller begivenheder opleves udfordrende. Det kan fx ske når serveren går ned (igen), når flyet er forsinket eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Kroppen slapper af igen

Kortvarig stress har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Det kan virke ubehageligt, mens det står på. Når problemet er løst eller faren er ovre, vil reaktionen aftage og kroppen kan igen slappe af. Det der stresser dig forsvinder: Serveren fungerer, flyet afgår og rapporten bliver afleveret til tiden.

Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere og begge dyr er i alarmberedskab. Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.

Langvarig eller kronisk stress

Vedvarende belastninger

Langvarig stress opstår når de begivenheder, der stresser os ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever at tiden ikke slår til. I sådanne situation ved længerevarende eller gentagne stressperioder skal man være opmærksom og søge rådgivning, da det kan være helbredstruende. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan føre til depression, angst, hjertekarsygdomme mm.

Når kroppen ikke slapper af igen

Når kroppen ikke får lov at slappe af bliver det farligt. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, slider det på krop og sjæl. Organismen får skyklapper på så du måske ikke mærker, at du har behov for hverken mad og søvn. Her begynder din krop at sende dig signaler eller symptomer på, at du skal gøre noget. Hvis du lytter til disse symptomer, kan du forbedre din tilstand. Hvis du ikke reagerer på kroppens advarselssignaler, forværres din tilstand. Langvarig stress påvirker evnen til at huske og immunforsvaret svækkes. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjertekarsygdomme. Derfor er det vigtigt, at du bliver fortrolig med, hvad dine personlige symptomer fortæller dig.

Det er ikke din egen skyld

Derfor er det altså ikke et spørgsmål om personens egen skyld eller om stærke og svage sider. Kroppen arbejder helt grundlæggende ud fra nogle biologiske reaktioner. Dem kan man ikke nødvendigvis selv styre.

Symptomer på stress

Symptomer på stress

Der er stor forskel på hvordan vi reagerer på de belastninger vi møder og hvor hurtigt vi opdager, at noget er galt. Der findes mange forskellige symptomer på stress. Her er en liste som opdeles i adfærdsmæssige, psykisk og fysiske symptomer. Graden og hyppigheden af dine symptomer fortæller noget om, hvor stresset du er.

Adfærdsmæssige kendetegn

  • Søvnløshed
  • Øget træthed
  • Manglende engagement
  • Nedsat handlingskraft
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Glemsom
  • Fraværende
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær
  • Mindre social

Psykiske kendetegn

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat/ dårligt humør
  • Manglende overskud
  • Gråd labil
  • Følsom og letpåvirkelig
  • Grubler og spekulerer
  • Indadvendt

Fysiske tegn på stress

  • Sultforstyrrelser
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Smerter
  • Indre uro
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Kroppen og stress

For at forstå hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har; nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser.

Læs mere

Hjernen og stress

Stress påvirker ikke kun kroppen men kan forårsage direkte skader på hjernen. De seneste år er der blevet forsket en hel del i hjernen og de påvirkninger, vi udsætter den for.

Læs mere

Stress kan måles

Ligesom man kan måle en lang række af kroppens øvrige funktioner, så er det også muligt at måle stress. Der er en flere forskellige måder, hvorpå stress kan måles.

Læs mere

Stress og statistik

Stress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange danskere, men trods denne kendsgerning, hersker der en del forvirring og uenighed om, hvor galt det egentlig står til.

Læs mere