Regeringens stresspanel er blevet bedt om at lave en række anbefalinger til, hvordan vi skal tackle stress. Stressforeningen har lavet 10 anbefalinger til panelet, som vi håber vil blive vel modtaget. D. 4.  december havde panelet deres sidste møde. Derfor ser vi spændt frem til at, hvad deres anbefalinger bliver.

 

Her er vores løsningsforslag:

Handlings/løsningsforslag 1

Udarbejdelse og iværksættelse af en National handlingsplan


Trods de alarmerende tal og den store viden, der findes på stressområdet, så bærer den eksisterende indsats præg af at hele området i årevis har manglet prioritering, koordinering og officielle retningslinjer. Stressramte og pårørende bliver overladt til mere eller mindre tilfældige, utilstrækkelige ofte individualiserende tiltag uden krav til hverken uddannelse eller evidens for at forebyggelses -og behandlingstiltagene virker og med store individuelle forskelle i de muligheder, den enkelte har for at få hjælp.

Skal vi vende den negative udvikling på stressområdet, er det på høje tid, at der iværksættes en bred helhedsorienteret national handlingsplan med officielle retningslinjer og klare og bindende sundhedspolitiske og arbejdsmiljømæssige konkrete klare mål og indsatser for:

  • oplysning
  • forebyggelse
  • behandling
  • rehabilitering

på henholdsvis børn/unge og voksen/ældre området.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?
For at sikre bred opbakning og sikre at handlingsplanen får bindende betydning i praksis skal der i et tværministerielt samarbejde udpeges en bredt repræsenterer styregruppe, med repræsentanter fra alle relevante aktører på stressområdet (fx politikere, arbejdsgivere, fagbevægelse, jobcentre, kommuner, patientorganisationer, eksperter/fagpersoner, stresspanelet, børn og unge repræsentanter og sundhedsvæsen).

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?
Udover at forbedre vilkårene for stressramte og pårørende, nedbringe og afhjælpe den eksisterende tilfældige og utilstrækkelige hjælp, så viser beregninger[1] at det vil være en stor gevinst både for den enkelte, for hele befolkningen og for samfundsøkonomien. Derudover vil en samlet tilgang til stressområdet fra forebyggelse, over behandling til rehabilitering med krav til evidens og officielle retningslinjer give et bedre afsæt til i fællesskab at gøre noget ved stressproblematikken til gavn for alle.

 

 

Handlings/løsningsforslag 2

Fælles definition af stress

I dag findes der ikke én klar og præcis officiel definition eller forståelse af stress, som der er enighed om blandt fagfolk, forskere og praktikere, men et væld af forskellige definitioner. Det er er med til at udvande begrebet, skabe forvirring og gøre det sværere at sætte effektivt ind over for problemet, da det i hvert tilfælde afhænger af, hvordan vi hver især beslutter os for at definere eller forstå stress i den konkrete sammenhæng.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Der skal nedsættes en – hurtigt arbejdende – ekspertgruppe bestående af relevante aktører, hvis opgave bliver at udarbejde en officiel definition og forståelse af stress. Denne definition skal ligge til grund for den strategi, de anbefalinger og de politikker, der skal indgå i en national handlingsplan på forebyggelses -og behandlingsområdet.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

En officiel definition og fælles forståelse af stress vil sikre at vi har samme udgangspunkt, når vi taler om stress og hvilke konsekvenser stress har. Dermed sikres det at tiltag og indsatser i behandling og forebyggelse trækker i samme retning og følgelig bliver mere effektiv end i dag.

 

 

Handlings/løsningsforslag 3:

Etablering af landsdækkende gratis anonym telefonisk rådgivning

Oplysning, rådgivning og støtte er et af de vigtigste redskaber til forebyggelse, reduktion og afkortning af en sygemelding såvel som ved tilbagevenden på fx arbejdsmarkedet. I dag er der kun meget begrænset mulighed for at få uvildig telefonisk rådgivning baseret på den viden og dokumentation der foreligger på området. Stressforeningen har forsøgt at imødekomme behovet på frivillig basis siden 2006. Men behovet har været stærkt stigende, og vi har kun i begrænset omfang kunne imødekomme de mange henvendelser, så mange må desværre ringe forgæves.

Vi vil derfor stille forslag om, at der på basis af det store udækkede behov afsættes midler til Stressforeningens etablering og drift af en uvildig, gratis og anonym landsdækkende telefonisk Stress Rådgivning med fast åbningstid fem dage om ugen.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?
Stressforeningen: Driver den landsdækkende telefoniske rådgivning i samarbejde med et tilknyttet korps af frivillige, ulønnede fagpersoner og personer med egen erfaring med stress.

Folketinget: afsætter midler til den daglige drift: ansættelse af en daglig rådgivningsleder og frivilligkoordinator, samt til fast base og drift.

Derudover skal rådgivningen have følgeskab af et advisory board, så rådgivningen opnår den kvalitet vi ønsker samt hele tiden er opdateret på den nyeste viden.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?
Rådgivningen vil afhjælpe et udækket behov for hjælp i et stressforløb hvor mange føler sig alene. Vi ved at viden og rådgivning har en forebyggende, afhjælpende og reducerende effekt sådan at et eventuelt sygdomsforløb forebygges, reduceres og afkortes, sådan at de negative følger begrænses for alle berørte parter.

 

 

Handlings/løsningsforslag 4:
Indførsel af stress ”pakkeløsning” samt etablering af vederlagsfri adgang til evidensbaseret psykologisk eller anden kompetent terapeutisk behandling

Selvom stressrelateret sygdom koster det danske samfund 11 milliarder årligt i udgifter til sygefravær og tabt produktion så er der i dag meget stor forskel på stressramtes muligheder for at få kvalificeret dokumenteret behandling – hvis nogen overhovedet, da det afhænger af tilfældigheder som fx den enkeltes pengepung, bopælskommune, om man befinder sig på eller udenfor arbejdsmarkedet samt ikke mindst om stresstilstanden har ført til fx angst eller depression, som giver adgang til offentligt tilskud til psykologbehandling.

Da stress ikke giver adgang til tilskudsberettiget psykologisk behandling og det kun i meget begrænset omfang2) er muligt at få adgang til anden dokumenteret behandling, så er mange stressramte og deres pårørende tvunget til selv at betale for og opsøge behandling i junglen af især private udbydere på ”stressmarked”, hvor der ikke stilles krav til hverken uddannelse eller evidens. Egenbetalingen og de begrænsede muligheder medfører bla. at mange ikke får behandling i tide eller den behandling de har brug hvilket øger risikoen for at udvikle langt mere alvorlige fysiske og psykiske lidelser, som udover at være dyrere og sværere at behandle også medvirker til længere sygemeldinger og øget risiko for at ende på overførselsindkomst.

 

Siden 2008 har England forsøgt sig med gratis terapeutisk behandling til stress, angst og depression. Erfaringer herfra har vist at der er store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster, ved at tilbyde gratis terapeutisk behandling.

Hurtig indsats og adgang til kompetent behandling ved vi er afgørende hvis man skal komme sig over stress derfor vil Stressforeningen stille forslag om:

 

  1. at der udarbejdes og indføres en stress ”pakkeløsning” i lighed med den pakkeløsning der findes på fx kræftområdet, som giver gratis adgang til dokumenteret behandling
  2. at stress uanset alder og bopæl giver adgang til helt eller delvis tilskudsberettiget psykologisk eller anden kompetent sundhedsfaglig behandling
  3. at der oprettes gratis lokale eller regionale evidensbaserede tilbud/klinikker

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Folketinget: skal tage beslutning om at der skal udarbejdes en stress pakkeløsning 2) bevilge midler til etablering af gratis adgang til evidensbaseret behandlingstilbud – herunder helt eller delvis gratis adgang til psykologisk eller andet kompetent sundhedsfaglig behandling samt til oprettelse af lokale eller regionale specialiserede klinikker.

Nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af relevante aktører: får til opgave at udarbejde en pakkeløsning.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Udover at skabe større lige i behandling – også når det gælder stress så vil forslagene være til stor gavn både for den enkelte som samfundsøkonomien, da der vil være milliarder at spare.


2 Kilde: Undersøgelse fra Center for Psykisk Sundhedsfremme på Københavns Universitet 3 https://www.information.dk/indland/2017/09/ti-aar-england-eksperimenteret-gratis-psykologisk-hjaelp

Handlings/løsningsforslag 5:

Lovpligtig stresspolitik på arbejdspladser med årlig revision

Gør det lovpligtigt, at alle arbejdspladser med minimum 2 ansatte skal udarbejde en stresspolitik og at stresspolitikken skal drøftes og revideres ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO), som allerede er lovpligtig.

Mange virksomheder oplever at flere medarbejdere bliver syge med stress, og senest på konferencen ”Har vi mistet kontrollen” blev der efterspurgte mere viden om stress fra arbejdsgivers side. En lovpligtig stresspolitik med guideline fra en videns-instans som fx det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil tvinge AMO til at forholde sig til stress-problematikken, og forhåbentlig højne vidensniveauet. Samtidigt er det vigtigt, at en stresspolitik ikke blot ligger gemt væk på et intranet efter den er lavet, men at den er et aktivt værktøj, der mindst én gang om året drøftes og revideres. Hvis virksomheden det seneste år har haft stresssyge, skal der i drøftelsen indgå stillingtagen til, hvorfor politikken ikke har virket og om den bør tilpasses.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Den rette myndighed skal vedtage lovforslaget, som vedtages af Folketinget.

NFA eller lignende videns-instans skal udarbejde en guideline til virksomhederne omkring, hvad en stresspolitik skal indeholde og hvordan man bedst arbejder med forebyggelse og håndtering af stress samt tilbagevenden til arbejdet efter en stresssygemelding.

Arbejdstilsynet skal gives beføjelse til at kontrollere, at der foreligger en stresspolitik og, at den revideres årligt, på samme måde som de kontrollerer, at der foreligger en Arbejdspladsvurdering (APV). Der skal være samme sanktionsmulighed som ved manglende APV.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Alle ansatte sikres, at deres arbejdsplads forholder sig til og er godt klædt på til at forebygge og håndtere stress rettidigt, så antallet at stress-sygemeldinger falder.

 

Handlings/løsningsforslag 6:

Lovpligtig uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle personaleledere

Gør det lovpligtigt at alle ledere med personaleansvar skal have uddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø, herunder hvordan man forebygger og håndtere stress og psykisk nedslidning, på samme måde som det er et lovkrav at arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal uddannes i arbejdsmiljø. Uddannelsen skal udvikles i samarbejde med en anerkendt videns-instans på området for at sikre det rette indhold.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Rette myndighed vedtager og implementerer lovkrav.

Videns-instans som fx det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejder indhold til kursus i psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet godkender uddannelsessteder (på samme måde som de godkender uddannelsessteder til AMO-uddannelsen).

Arbejdstilsynet gives beføjelser til at kontrollere, at alle personaleledere har taget kurset, på samme måde som de kontrollere, at AMO har uddannelse i arbejdsmiljø. Samme sanktionsmuligheder som ved manglende AMO-uddannelsen.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Personaleledere får viden om psykisk arbejdsmiljø og dermed større forståelse for hvilke mekanismer der kan føre til stresssygemeldinger. Dermed har de bedre mulighed for at forebygge stresssygemeldinger hos medarbejderne.

Handlings/løsningsforslag 7:

Bedre handlemuligheder indenfor det psykiske arbejdsmiljø for Arbejdstilsynet

Indenfor det fysiske arbejdsmiljø har vi lovkrav, retningslinjer og sanktionsmuligheder, der har sikret danske arbejdstagere et godt fysisk arbejdsmiljø. Dette samme skal gælde indenfor det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet bør have mulighed for at kunne give påbud ved mangelfuld ledelsesmæssig håndtering af medarbejdere, der er belastet af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan de ikke i dag.

Arbejdstilsynet bør ligeledes gives bedre sanktionsmuligheder indenfor det psykiske arbejdsmiljø i lighed med sanktionsmulighederne indenfor det fysiske arbejdsmiljø.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Nedsæt en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Arbejdstilsynet, patientforeninger og andre relevante aktører på området. Arbejdsgruppens opgaver skal være at udarbejde bedre handlemuligheder som beskrevet ovenfor.

Rette myndighed giver Arbejdstilsynet bemyndigelse til at bruge disse nye handlemuligheder.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Bedre psykisk arbejdsmiljø og dermed færre arbejdsrelaterede stresssygemeldinger.

 

 

Handlings/løsningsforslag 8:

Forbedret indsats for at få ledige godt tilbage i job efter stress-sygemelding

75% af de stresssygemeldte ender med at blive opsagt eller selv sige op, heraf bliver 68% opsagt[2]. Dvs. at hovedparten ender med at blive ledige og skulle søge nyt job igen. Ifølge arbejdsmedicinsk klinik i Herning føler 68% at de stressramte ikke at de er kommet sig på et årsdagen for deres raskmelding, dertil er har 16% stadig minimum en uges sygefravær relateret til stress i kvartalet op til 1 årsdagen for raskmelding[3].

 

Overgangen fra at være sygemeldt med stress til at søge job og vende tilbage til arbejdsmarkedet er ikke optimal i dag. Fra vores medlemmer erfarer vi, at det er en stor bekymringsfaktor at skulle søge og starte nyt job på almindelige vilkår på fuld tid, samtidig med man stadig kæmper med mange symptomer. Det generer flere symptomer.

Når en stresssygemeldt vender tilbage til det job vedkommende havde før, anbefales det at lave en gradvis tilbagevenden til arbejdslivet. Den mulighed har de færreste ledige i dag. Stress er tabu, opleves skamfuldt og som tidligere stressramt føler man, at man stilles dårligere, hvis man står ved sit stressforløb.

 

Der er derfor behov for en stærkere indsats for at bygge bro mellem en stresssygemelding, hvor man er endt som ledig, og en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er behov for at arbejdsgivere tager ansvar for at bidrage til indslusningen af tidligere stresssyge, således at man kan vende tilbage til arbejdslivet på en mere lempelig måde end ved opstart 37 timer i en kontekst, hvor man ikke tør gøre opmærksom på, at man har behov for støtte og overskuelighed i starten for at ansættelsen bliver en succes.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, i særdeleshed arbejdsgiver- og lederorganisationer, samt forskere indenfor området og repræsentanter fra Stressforeningen. Målet for gruppen skal være at komme med en række konkrete forbedringsforslag og et koncept som arbejdsgiverne tager ansvar for at bidrage til og implementere.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Sigtet er, at få folk hurtigere og mere stabilt tilbage i arbejde, så tilbagefald undgås.

 

Handlings/løsningsforslag 9:

Praktiserende læger skal klædes bedre på til at diagnosticere og behandle stress

Vores medlemmer oplever ofte stor mangel på viden og tilbud om konkret hjælp når de går til lægen med stress. Sundhedsstyrelsen retningslinjer om stress til de praktiserende læger er fra 2007. De bør derfor revideres. Samtidigt skal de almene praktiserende læger være opdaterede på de behandlingstilbud, som findes indenfor deres patienters geografiske område.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig for retningslinjerne på området bør forestå en revidering i samarbejde med relevante eksperter på området. Samtidigt bør der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), rette myndighed på området, patientforeninger og relevante forskere, der skal komme med forslag til hvordan vidensniveauet omkring stress-diagnose og behandling af denne kan højnes blandt de praktiserende læger.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

At patienter med stress diagnosticeres hurtigt og korrekt, og at de tilbydes relevant og effektiv behandling.

 

 

Handlings/løsningsforslag 10:

Forbedret samarbejde mellem kommunens jobcenter – sygedagpengecenter og Stressforeningen om at hjælpe stressramte

Der er en indbygget modsætning mellem kommunens position som myndighedsudøver og stressramtes behov for tryghed og ro i helingen.

 

Stressramte er i konstant alarmberedskab og reagerer derfor voldsomt på alt der opleves som truende. For at støtte den stressramte bedst muligt er det vigtigt, at samarbejdet med kommunen ikke forlænger stresstilstanden mere en højst nødvendigt. Derfor skal kommunens ansatte, der møder stressramte, være uddannet til at håndterer den situation. Det er vores oplevelse, at der er et potentiale i at klæde sagsbehandlere bedre på til opgaven. Stressforeningen bidrager gerne ved at stille vores erfaringer som stressramte til rådighed i en systematisk indsats.

 

Stressforeningen har en særlig mulighed for at støtte stressramte til at komme godt igennem stressforløbet. Fordi vi ikke er dem der også skal udøve myndighed og bevillige dagpenge kan vi hjælpe i øjenhøjde og opleves som et trygt tilbud af stressramte. Vi er deres forening. Der er et stort uudnyttet potentiale i at samarbejde med kommunerne om at udvikle et tilbud om netværk og selvhjælpsarbejde kombineret med efterværnstilbud. Stressforeningens netværk af frivillige erfaringseksperter, udgør en stor ressource, som kan udbredes og bidrage til løsning af stressudfordringen. En erfaringsekspert er en person som har oplevet stress og er kommet godt igennem og som bruger sine erfaringer til at hjælpe andre. Undersøgelser om brug af erfaringseksperter i det psykiatriske system peger på at det skaber håb og forebygger genindlæggelser, når man møder andre der har lært at mestre sin sygdom[4]. Dette er også vores erfaring fra vores tilbud til stressramte.

 

Hvilke aktører, som bør udføre initiativet hvordan?

Vi foreslår, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening (KL), Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) og Stressforeningen, der udvikler et koncept for hvordan Stressforeningens frivillige erfaringseksperter, kommuner og SUM kan samarbejde om at hjælpe stressramte bedre under og efter en stresssygemelding, samt finde finansiering til koordinering og projektledelse i regi af Stressforeningen, som har den uafhængige position i forhold til at hjælpe de stressramte i en ramme uden pres.

 

Hvilken effekt forslaget forventes at få og for hvem?

Stressramte kommer hurtigere igennem stressforløb og tilbagefald forebygges fordi de hjælpes i trygge rammer og kommunens konsulenter og sagsbehandlere får en bedre forståelse for stressramtes oplevelser og reaktioner.

 

 

[1] De økonomiske og personlige fordele fremgår blandt andet af denne artikel: Stressfri. Mental sundhed er en god forretning https://cfps.dk/wp-content/uploads/2017/06/Stressfri.-Mental-sundhed-er-en-god-forretning.pdf

 

3 https://www.avisen.dk/ny-forskning-om-erstatning-til-psykisk-syge-intet-f_517620.aspx

4 In The International Journal on the Biology of Stress

5 https://www.dr.dk/nyheder/indland/jan-blev-ansat-paa-grund-af-sin-psykiske-diagnose-jeg-taenkte-det-sgu-var-loegn?fbclid=IwAR26Gkf8-U787emGIo-9unNxPFl5TM83RUrE9fcHU4oXnA9i2KIcMFjzHu4