I dag har vores formand Manu Sareen været på stresskonference. Her har han fortalt om foreningens arbejde og lært mere om, hvordan stress påvirker børn, og hvad vi kan gøre for at undgå det.

Over de seneste år har stressforeningen fået flere henvendelser rettet mod børn. Rigtig mange føler sig pressede i en travl hverdag. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi arbejder imod denne tendens.

Hvorfor bliver børn stressede?

Stress er ikke en diagnose, og det er vigtigt ikke at sygeliggøre børn unødigt. Forskellige signaler tyder alligevel på, at nogle børn mistrives under et for hårdt pres i hverdagen. Børn er forskellige, og der er ikke én ting, der er skyld i mistrivsel eller stress. Nedenstående er alligevel en kort opremsning over hvad mistrivsel kan komme af.

  • Belastede omstændigheder i hjemmet (fx sygdom, flytning, skilsmisse)
  • Udefrakommende belastninger (fx mobning, overvældende krav
  • Iboende udfordringer hos barnet (fx indlærings- eller sociale vanskeligheder)
  • Stress smitter. Hvis forældre eller omsorgspersoner er stressede, kan det let påvirke barnet.

Hvordan undgår vi stress hos børn?

Børn og unge har ligesom voksne brug for ro, hvile og små pauser i hverdagen. For at kunne vokse og lære, er det vigtigt, at skabe gode omgivelser og omstændigheder i skolen, så der er tid og overskud til alle.

Børn har brug for et stressfrit miljø samt dygtige lærer og pædagoger, der kan skabe ro og et godt og trygt læringsrum. Ikke mindst har børn brug for forældre, som at tid og overskud, og som ikke er stressede. Det kan være svært, hvis man som forælder eller lærer selv er hårdt presset. Men det er vigtigt at tage mistrivsel hos børn alvorligt og se nærmere på, hvordan vi i fællesskab kan skabe de bedste betingelser for de mindste.