Hjernen og stress

Hjernen og stress

Stress påvirker ikke kun kroppen men i høj grad også hjernen. Faktisk kan stress forårsage direkte skader på hjernen over længere tid. De seneste år er der blevet forsket en hel del i hjernen og de påvirkninger, vi udsætter den for. Der er mange processer som aktiveres når vi oplever stress. En del af de kan vi måle og observere.


Når du har stress, kan det observeres på skanninger af hjernen. To områder i hjernen er bl.a. rigtig vigtige: hippocampus og amygdala.

Amygdala og stress

Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer. Amygdala er en del af hjernens alarmcentral og den reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, fx vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne. Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og reageres på, hvis lignende situationer opstår. Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst. Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret over os, hvilket giver os uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, Vi får svært ved at se andet end udfordringerne. Frygt og angst følelser aktiveres og udvikler sig.

Hippocampus og stress

Hippocampus er den del af hjernen, som normalt beroliger hjernen og kroppen. Den indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt kommer hippocampus på overarbejde og amygdala overtager styringen. I længerevarende stressede situationer bliver hippocampus belastet og fanget i en ond cirkel. I en sådan situation bliver de stresshormoner, som den normalt kan regulere, ødelæggende i hippocampus.

På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men rammer også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske og vi mister let tråden. Folk bliver irritable på os og dermed breder det sig til det sociale. Vi er havnet i en ond cirkel.

Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt- og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.

Kan hjernen tage varig skade?

Hvis du ikke reagerer på din stress, kan der ske skade. Heldigvis kan du rette op på skaden, hvis du sætter ind i tide. Det skal gøres kvalificeret via kontakt til fx psykologer og læger.

Stress kan i nogle tilfælde udvikle sig til depression. Hjerneskanninger har vist, at der i de tilfælde kan ske en skrumpning af hippocampus. Sætter du ind i tide med terapeutisk arbejde, fx terapi, (i nogen tilfælde medicin) motion, mm. kan du få hippocampus til at genvinde sin størrelse igen.

Der er desværre tilfælde, hvor det ikke er muligt at fjerne skaden. Det vil sige, at amygdala er så stærk, at den hele tiden trækker folk ned. Det er voldsomt invaliderende.


Hvordan føles stress i hjernen

Når du kommer ud i den uhensigtsmæssige langvarige stress, hvor amygdala overtager herredømmet, får vi destruktive følelser og vi kan ikke længere se muligheder. Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst begynder at udvikle sig. Kroppen er i forsvarsposition og det kan måles på øgede muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration. Det fører enten til flugt eller angreb. Folk, der er stressede, lukker enten helt i og bliver helt stille eller også bliver de irritable, vrede og aggressive.

Et andet problem er, at du ikke altid kan mærke hvornår nok er nok, når kroppen er spændt. Du kan blive ved med at bilde dig selv ind, at du sagtens kan arbejde lidt mere. Det er meget almindeligt, at du ikke hører din krops signaler, fordi du langsomt vænner dig til den nye tilstand. Det kan dog være meget farligt. Til sidst risikerer du at vågne op på intensiv afdelingen på hospitalet. Du er slet ikke klar over, at du har overhørt kroppens råb om hjælp.