| Fakta | |
|
» Gennem de senere år har sygehusene i Ålborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30% i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges. » Også ufødte børn og babyer kan blive stressede og udvikle stress symptomer. » Skolebørnsundersøgelsen fra år 2006 viser, at op mod hvert fjerde elev oplever stress ugentligt eller oftere, og kigger man på andelen, der oplever stress månedligt, er det halvdelen af alle eleverne. Undersøgelsen viser desuden at op mod hver femte af de 11 til 15-årige ikke taler fortroligt med deres forældre eller er socialt isolerede. » Nyere tal fra Statens Institut for Folkesundhed (år 2008) viser, at det især er pigerne i folkeskolens sidste år, som er meget udsatte for at udvikle stress. » En af verdens førende forskere i børn, smerte og stress, børnelæge Gösta Alfvén fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, fastslår, at hver tiende barn i Norden har stress-symptomer. » Konsekvenserne for børn af stressede eller fraværende forældre kan være lige så store i form af omsorgssvigt, som hvis forældrene var alkoholiserede. » Hver fjerde barn, som indlægges på psykiatrisk afdelinger i Danmark, har lidelser, der kan relateres til stress. Børn der trives er bla. kendetegnet ved at de: Har nærværende forældre/voksne med tid, psykisk overskud og lyst til leg og samvær Har en tæt, tryg, omsorgsfuld og sikker base at vende tilbage til. Får deres behov for fysisk kontakt, nærhed og tryghed opfyldt Har forældre der elsker dem, som de er Bliver rost og værdsat for det de er og ikke kun for, hvad de kan Bliver ikke stillet overfor større krav og forventninger end de udviklingsmæssigt kan honorere
|
|
|
|
Flere og flere børn og unge fra såkaldte velfungerende familier mistrives, rammes af stress og bliver indlagt på hospitalerne med stresssymptomer og stressrelaterede sygdomme. Nogle børn og unge udviser endda symptomer på udbrændthed.
Vi kan ikke vaccinere børn mod stress
Men vi voksne kan begynde at reflektere over og tage ansvar for det liv vi byder vores børn og unge.
Men vi voksne kan begynde at reflektere over og tage ansvar for det liv vi byder vores børn og unge.
Forældre, pædagoger, lærere, arbejdsgivere, sundhedspersonale, politikere, samfund og fællesskab - alle har vi et fælles ansvar for at vende udviklingen og sikre børn et godt børne- og ungdomsliv. I det små kan vi sammen begynde at ændre på de ting, der er inden for vores rækkevidde. Er viljen tilstede - er meget inden for vores rækkevidde!
Stress hos børn har uoverskuelige konsekvenser
Børn påvirkes på en anden måde og er langt mere sårbare i forhold til stress end vi voksne. Nyere forskning viser at langvarig stress - uanset årsag - i barndommen kan få uoverskuelige konsekvenser på længere sigt.
Børn påvirkes på en anden måde og er langt mere sårbare i forhold til stress end vi voksne. Nyere forskning viser at langvarig stress - uanset årsag - i barndommen kan få uoverskuelige konsekvenser på længere sigt.
Stress hos børn i den tidlige levealder påvirker hele barnets udvikling, skader og medfører forandringer i hjernens udvikling og funktion fx indlæringsmæssige problemer - med varige konsekvenser til følge. Stress hos børn kan udmønte sig i både fysiologiske, psykologiske, kognitive, adfærdsmæssige og sociale problemer. Ligesom børn med stress som voksne vil have øget risiko for at udvikle angst og depression samt en række livsstilssygdomme som fx fedme, åreforkalkning, hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2.
Da børn ikke har samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastninger, finde viden og brugbare løsninger, er børn dybt afhængige af, at vi voksne ser de tidlige signaler på stress og ikke mindst tager affære og griber ind.
Årsagen til stress hos børn og unge?
Selvom det langt fra kortlagt, hvad der er årsagen(erne) til den stigende stress hos børn og unge, så ved vi at årsagerne til mistrivsel og stress hos børn og unge, lige som hos voksne, sjældent kun skyldes en faktor. Ifølge børnene egne tilbagemeldinger, så skal stressårsagen(erne) især findes i familien og i de nære relationer.
Selvom det langt fra kortlagt, hvad der er årsagen(erne) til den stigende stress hos børn og unge, så ved vi at årsagerne til mistrivsel og stress hos børn og unge, lige som hos voksne, sjældent kun skyldes en faktor. Ifølge børnene egne tilbagemeldinger, så skal stressårsagen(erne) især findes i familien og i de nære relationer.
Belastende forhold som kan skabe stress hos børn og unge
-
En væsentlig årsag til stress hos børn, er stress hos de voksne som barnet er mest knyttet til. Er forældrene, pædagoger, lærere eller andre nære omsorgspersoner stressede, så risikerer barnet også at blive stresset. Stress har en afsmittende effekt.
-
Forældres ambitioner og hektiske livsstil
-
Oplevelsen af isolation, manglende social støtte, tryghed, nærvær, tæt og fortrolig kontakt til forældrene og andre voksne i hverdagen
-
Økonomiske problemer i hjemmet, konflikter, dårlig stemning og bekymringer
-
Mangel på søvn, hvile og afslapning
-
Skolearbejdet - for mange opgaver, for lidt tid, for høje og/eller for lave krav
-
For mange fritidsaktiviteter
-
Mange relationer at navigere i
-
Gruppetilhørsforhold, negative venskabsoplevelser, mangel på tætte venner og afvisninger - mobning
-
Overforbrug af computer, mobiltelefon, fjernsyn etc.
-
Pladsforhold, indretning og normeringer
-
Støj og lysforhold
Livskriser som årsag
Livskriser kan medføre intens stress hos børn. Barnet har i den situation brug for ekstra opmærksomhed, nærhed og omsorg. Er du selv følelsesmæssig belastet af situationen, så bed andre om hjælp.
Potentielle livskriser i børns liv:
Traumatiske oplevelser som dødsfald, alvorlig sygdom, ulykke i den nærmeste familie samt barnets egen alvorlige sygdom eller overgreb begået mod barnet
Følelsesmæssigt betydningsfulde separationer, som skilsmisse, lærer/pædagogskift, en flytning, opstart i dagpleje/vuggestue eller skift mellem børnehave og skole
Symptomer på stress hos børn
Symptomerne på stress er individuel og kan vise sig på forskellige måder. Hvad der virker stressende på det ene barn, kan virke stimulerende på et andet. Det er vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på og kan genkende symptomerne på stress hos barnet, så vi kan hjælpe på et tidligt stadium. Selv om stress, kan være vanskeligt at identificere, så er det altid vigtigt at reagere på ændringer i barnets adfærd og karakter. At du reagerer, kan allerede være første skridt til, at dit barn får det bedre.
Symptomerne på stress er individuel og kan vise sig på forskellige måder. Hvad der virker stressende på det ene barn, kan virke stimulerende på et andet. Det er vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på og kan genkende symptomerne på stress hos barnet, så vi kan hjælpe på et tidligt stadium. Selv om stress, kan være vanskeligt at identificere, så er det altid vigtigt at reagere på ændringer i barnets adfærd og karakter. At du reagerer, kan allerede være første skridt til, at dit barn får det bedre.
Faresignaler, som forældre og andre nære voksne bør være opmærksomme på:
-
Ændrer adfærd og karakter både ude og hjemme
-
Oftere er syg end andre jævnaldrende børn med fx hyppige infektioner
-
Klager over tilbagevendende hovedpine, mavepine og/eller kvalme
-
Klager over muskel - ledsmerter
-
Har betydelige ændringer i spise- og søvnmønster/søvnforstyrrelser
-
Tilbagevendende afføringsproblemer eller ufrivillig vandladning
-
Hyppigt tager eller efterspørger fx smertestillende medicin
-
Værger sig mod at komme i børnehave, skole etc.
-
Trækker sig socialt fra familien, klassen, kammeraterne og andre sociale relationer
-
Irritabel, aggressiv, hyppige vredesudbrud - mange konflikter
-
Har let til gråd, er trist og modløs eller omvendt meget højtråbende, udadreagerende, hyperaktiv
-
Har svært ved at koncentrere sig, er rastløs og urolig
-
Forværring af eksisterende sygdomme fx eksem, allergi eller diabetes
-
Har svært ved at sidde stille, døjer med at koncentrere sig
-
Selvskadende adfærd
-
Angst- og tvangsfænomener
-
Depressiv
Optræder der kun et enkelt symptom betyder det ikke nødvendigvis, at barnet er stresset, men optræder der flere symptomer, så bør du reagere. Forældre bør altid lytte til deres intuition, da de er dem, der kender barnet bedst. Opsøg altid læge hvis du er i tvivl eller symptomerne har stået på over længere tid. Derudover vil vi opfordre dig til at tale med personalet i dagplejen, børnehaven eller i skolen.
Reaktionerne på stress varierer i forhold til:
-
Barnets udviklingsstadie
-
Evnen til mestring
-
Længden af stresspåvirkningen
-
Graden af støtte fra omgivelserne
-
Personlighed - herunder graden af overblik og mening
Forslag til at reducere stress hos børn
1. Tag initiativet
Hvis dit barn udviser symptomer på stress eller allerede er syg, så er det vigtigt at du/I får afklaret hvad der er årsagen, samt barnet får hjælp til mestre og afhjælpe symptomerne.
Hvis dit barn udviser symptomer på stress eller allerede er syg, så er det vigtigt at du/I får afklaret hvad der er årsagen, samt barnet får hjælp til mestre og afhjælpe symptomerne.
2. Vær et godt eksempel
De voksne omkring barnet spiller en stor rolle. Det gælder naturligvis især forældrene men også andre nære voksenrelationer som barnet er knyttet til. Som rollemodeller bærer de nære voksne et fælles ansvar for børns trivsel og sundhed.
Børn lærer ved at efterligne og iagttage voksnes handlinger, vores livsstil og vores måde at håndtere vores liv og herunder også stress på. Hvis forældrene eller andre nære voksne er lever et hektisk liv, skændes meget, er bekymrede, pressede eller stressede, så vil det uvilkårligt smitte af på børnene. Tag derfor hånd om din egen situation - stress ved fx selv at lære at håndtere og forebygge stress.
Børn lærer ved at efterligne og iagttage voksnes handlinger, vores livsstil og vores måde at håndtere vores liv og herunder også stress på. Hvis forældrene eller andre nære voksne er lever et hektisk liv, skændes meget, er bekymrede, pressede eller stressede, så vil det uvilkårligt smitte af på børnene. Tag derfor hånd om din egen situation - stress ved fx selv at lære at håndtere og forebygge stress.
3. Søvn, sund kost, motion/fysisk aktivitet
Sørg for at barnet får tilstrækkelig søvn, sund kost, motion og fysisk aktivitet da det er vigtige forudsætninger for at kunne modstå hverdagens krav og belastninger - uanset om man er barn eller voksen.
4. Tal med og lyt til barnet
5. Tæt, tryg og nærværende voksenkontakt
Børn har brug for nærværende forældre, der tydeligt viser at deres børn betyder meget for dem. En tæt, tryg og nærværende kontakt til voksne er afgørende for at forebygge og reducere stress, ensomhed og generel mistrivsel hos børn og unge.
6. Børn har brug for at lege
Udover at børn elsker at lege, så er »legen« utroligt vigtigt for børn, da legen indeholder en lang række værdifulde funktioner. Gennem legen lærer barnet bla. noget om omverden og får bearbejdet både det man kan se, og det man ikke kan se. Legen styrker dit barn - personligt, fysisk, psykisk, sprogligt og socialt. Leg gerne selv med - dit barn vil elske det
7. Husk pauser, ro og hvile
Vi har alle brug for at lade op. Skab frirum, hvor der er tid til fordybelse og afslapning fx tid til hygge, læse, tegne, lytte til musik mv.
8. Begræns dit barns brug af computer, TV, mobiltelefon, Facebook etc.
Gå selv foran med et godt eksempel.
9. Sænk ambitionerne og skær ned på de organiserede fritidsaktiviteter
Prioriter og planlæg opgaverne i familien og find sammen ud af hvor der kan slækkes på ambitionerne og aktivitetsniveauet, så ikke bare børnenes men også jeres hverdag bliver mindre stram.
10. Struktur, forudsigelighed og ritualer
Hvis de voksne skaber forudsigelighed og trygge rammer, har børnene mindre grund til bekymring. Struktur, forudsigelighed og ritualer virker stressreducerende fordi barnet oplever genkendelighed i tingene. Dermed sparer barnet energi.
11. Have realistiske forventninger
Stil ikke større krav eller pålæg ikke større opgaver til barnet - end det alders- og udviklingsmæssigt er parat til.
12. Stressreducerende teknikker
Lær barnet nogle effektive strategier til at reducere stress fx meditation, visualisering fx fantasirejser, berøring/massage, lytte til new age eller klassisk musik og latter/humor.
13. Samarbejd med og få støtte fra andre
Fx bedsteforældre, pædagoger, skolelærere, venner og andre relevante personer
