Kroppen og stress

Kroppen og stress

For at forstå hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har; nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser. Generelt sker der i alle stress sammenhænge dét, at kroppen forsøger at reagere bedst muligt på at være beredt i en truende eller belastende situation.


Hjernen mobiliserer kroppen til aktivitet

  • Åndedrættets hyppighed øges
  • Blodtrykket stiger
  • Blodgennemstrømningen øges i hjerne og muskler og sænkes i fordøjelsessystemet
  • Pupillerne udvides
  • Munden bliver tør
  • Stresshormoner udløses
  • Muskler, især i nakke og skuldre, spændes
  • Leveren udsender glukose som energi til musklerne
  • Blodets koagulationsevne øges, således at eventuelle blødninger fra dybere sår bliver mindre risikable

De kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt eller bliver de slet ikke slået fra, kan der gå »over-kill« i systemet. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige.

Stress forskningen peger i den sammenhæng på at lang tids stress, dvs. perioder hvor kroppen igennem længere tid (uger, måneder, år) har reageret sådan og måske har vanskeligt ved at slå reaktionerne fra, forøger muligheden for kropslige forandringer, psykosomatisk ubalance og kan føre til egentlig sygdom.

For at stress ikke skal føre til egentlig sygdom er det derfor vigtigt, at vi inden det bliver aktuelt eller det går galt, lærer vores eget stressmønster at kende. Stressmønsteret omfatter de symptomer/advarselssignaler som vi får ved kortere og længere tids stress. Herved bliver vi i stand til at identificere og stoppe op, inden stressen begynder at få alvorlige konsekvenser.

HVAD SKER DER I KROPPEN?

Når stenaldermennesket blev angrebet af et vildt dyr, spændtes hans krop så den var i alarmberedskab. Vi moderne mennesker reagerer på samme måde: Vores krop går i alarmberedskab når den står over for arbejdets- og hjemmets “nutidsfarer”.

Hvis fx vi ikke kan betale vores regninger eller hvis chefens krav er for høje. Ved stress reagerer kroppen, som om den bliver udsat for en fysisk trussel eller fare. Den forbereder sig på at flygte, kæmpe eller på at spille død.

Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer dagligt. Og det er når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt.


Først når du kan genkende stresstilstanden hos dig selv, kan du gøre noget ved situationen.

Nervesystemet

Den del af nervesystemet, der aktiveres af stress, kaldes det sympatiske nervesystem. Det sætter bl.a. hjerterytmen i vejret, øger vores blodtryk og sætter os i stand til bedre at udfolde os fysisk og psykisk. Disse reaktioner starter i løbet af få sekunder og kaldes ’kamp-flugt-reaktionen’. Kamphormonet adrenalin spiller en stor rolle her. Men hvis belastningen varer ved bliver reaktionerne imidlertid udtrættet og vi bliver tappet for energi i stedet for at vinde energi.

Stofskiftet

Stofskiftet reagerer lidt langsommere end nervesystemet. Men i løbet af få minutter har kroppen øget sin produktion af stofskifte- og stresshormonet kortisol. Kortisol aktiverer kroppens beredskab den første times tid ved bl.a. at stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne. Men den gavnlige effekt varer ikke ved. Efter en times tid hæmmer kortisol vores immunsystem, så vi er mere modtagelige overfor infektioner. Kortisol fremmer desuden åreforkalkning og påvirker også blodets evne til at størkne. Derfor betyder langvarig stor produktion af kortisol, at man øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte. Desuden påvirker kortisol vores hjerne således, at vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrere os, samt bliver følelsesmæssigt sårbare.

Kroppen er din ven

Tro det eller ej Når din krop begynder at reagere med stress signaler, så er det i virkeligheden kroppens måde at advare dig på. Overhører du signalerne eller fejlfortolker symptomerne, vil din krop reagere med flere og flere symptomer. Fortsætter du stadig ufortrødent i samme mønster, så er der stor risiko for at udvikle diverse sygdomme, samt ende med et egentligt stresskollaps; at løbe tør for energi og overskud og ende med en egentlig stresssygdom, angst eller depression.