… Mariannes sidste historie til Stressforeningen

Jeg har været helt derude, hvor jeg ikke kunne klare mig selv. Jeg skulle have hjælp til alt i flere uger efter mit stress-sammenbrud. Alligevel har stressen for mig personligt været et wake-up call. Jeg var nødt til at finde tilbage til mine egne værdier. Og for at få det bedre måtte jeg ændre mine vanemønstre. Jeg har fået et nyt syn på livet, et syn der gør, at jeg har et etisk perspektiv med i mit liv, og hvor ærlighed, tillid, omsorg, medfølelse og kærlighed vægter højt.

Det står i modsætning til det styreredskab samfundet hviler på, nemlig at konkurrence er godt, og at alt skal være effektivt og have en nytteværdi i kroner og ører, for at det er noget værd. Altså et samfund hvor etikken er fraværende.

Stress set i et større perspektiv

I min optik må vi holde op med at måle og kontrollere alt og alle, vi må gøre op med cost-benefit-tænkningen. Det er nødvendigt, at det etiske perspektiv bliver fundamentet i vores samfund. Omkostningerne ved at følge cost-benefit analyser er allerede blevet for store for den enkelte og for samfundet som helhed.

 

Mange ansatte må ofte tilsidesætte sin faglighed og sine egne værdier for at kunne udføre sit arbejde. For at ”overleve” og klare hverdagen må medarbejderen kort sagt lukke ned for sit etiske og værdimæssige kompas.

Når du i lang tid er under pres og stor belastning, lukker du af for det, du mærker. Du holder op med at mærke og lytte til mavepinen, og at din hals snører sig sammen.

Sådan mister du dit etiske kompas

Når du gang på gang på gang går på kompromis med din faglighed og dine værdier – dine etiske pejlemærker – mister du kontakten til dig selv og det, du står for. Der lægger sig et beskyttende ”skjold”, for det er sådan kroppen reagerer, når du ikke lytter til dens signaler på, hvad det er, der sker. Og du bemærker derfor ikke, at du bliver krænket. Du mærker ikke længere mavepinen og de andre symptomer, der ellers guidede dig, når du var i tvivl om, hvordan du skulle handle eller opføre dig.

Når vores etiske kompas er sat ud af kraft, tænker, handler og opfører vi os på måder, som hverken er ordentlige og gode for os selv eller for andre. Den belastning kan ingen holde til i længere tid, så konsekvensen er, at du får stress-symptomer, der tager til (for kroppen vil høres!) og til sidst måske bliver til sygdom og kollaps.

Er der en mening med stress?

Etik bør være fundamentet i menneskelige relationer, i handlinger og i måden vi forbruger af jordens ressourcer på. Hvis vi opfatter stress hos den enkelte og i det større samfundsperspektiv, som tegn på, at noget er ravruskende galt, kan stress blive en af nøglerne til, at vi begynder at drage omsorg for os selv og de relationer vi indgår i. At mærke efter er en del af helingen.

 

Løft begge dine mundvige, en lillebitte bevægelse, der har givet mig et nyt syn på livet. Glæd dig over den rejse du lige skal til at begynde eller er på for at finde tilbage til dig selv. Og husk at hver rejse begynder med det første skridt.

God rejse og tak for at jeg måtte dele min personlige stresshistorie med dig. Du kan genlæse samtlige 21 blogs på min hjemmeside.

Marianne Bak, Find ud af Stress