Regeringens stresspanel har skudt nytåret ind med nye forslag til hvordan vi kommer stress til livs. I øjeblikket ‘drypper’ de forslag ud 1 efter 1, og skaber herved en masse fokus på initiativer mod stress. Det er vi fra Stressforeningen glade for, da det er vigtigt, at vores regering går forrest og kommer med løsninger på stressudfordringen.

Forslag nr. 2 er netop blevet offentliggjort. Vi vil fra Stressforeningen gerne kvittere, da Stresspanelet med dette forslag læner sig op af viden og råd som Stressforeningen har bidraget med. Vi er først og fremmest glade for, at panelet til dette forslag bruger forskningsbaseret viden. Derudover er vi glade for at vores erfaringer kommer i spil, og vi håber, at I som medlemmer føler Jer hørt.

Forslag nr. 2: Skab arbejdspladser – og ledelseskulturer – der:

1. Forventer utilgængelighed, når medarbejderen har fri (med mindre andet er aftalt).

2. Har blik for og handler på balancen mellem ressourcer og krav.

3. Tilbyder og fremmer træning af ledere i mental sundhed og forebyggelse/håndtering af stress.

Stresspanelets 2. forslag er blandt andet inspireret af de forslag, som stressforeningen har haft indsendt til Stresspanelet

Du kan læse mere om Stresspanelets forslag på formandens egen hjemmeside:

https://hjernesmart.dk/anden-anbefaling-fra-stresspanelet-forvent-utilgaengelighed-naar-medarbejdere-har-fri/