Smittetrykket er stigende i over halvdelen af landets kommuner og i går blev der indført yderligere stramninger og anbefalinger fra sundhedsministeren og sundhedsmyndighederne.

Statsministeren nævnte, på baggrund af Statens Seruminstituts anbefaling, at hun anbefaler at vi i efteråret indfører nogle “sociale bobler” for os selv, hvor vi kun mødes med de nærmeste 5-10 personer i vores “boble”, for at undgå yderligere spredning af corona.

I Stressforeningen bakker vi naturligvis op om alle regler og anbefalinger fra regeringen og myndigheder – og da de fleste af vores aktiviteter ikke rigtigt kan fungere med de nye stramninger og anbefalinger om “sociale bobler”, så har vi valgt at vi igen lukker ned for alle aktiviteter indtil videre. Dette er gældende fra dags dato.

Hold øje med vores hjemmeside. Vi vender tilbage, så snart vi ser mulighed for at starte aktiviteterne op igen.

Pas på jer selv og hinanden!

Lars Lautrup-Larsen
Gruppe-koordinator, Stressforeningen.