Nyt fra bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen

Den nye bestyrelse er kommet godt i gang med arbejdet. Vi har nedsat tre arbejdsgrupper, der kan udvikle Stressforeningens tilbud til dig som medlem; en kommunikationsgruppe, en webgruppe og en fundraising-gruppe.

Kommunikationsgruppen har i første omgang fokus på at sende nyhedsbreve ud til jer medlemmer. På sigt er det ambitionen, at kommunikationsgruppen også deltager i den offentlige debat som de stressramtes stemme.

Fundraising-gruppen har flere ansøgninger ude, både til helt lokale aktiviteter men også store, landsdækkende tiltag. Lige nu kan du hjælpe os ved at stemme på to af vores projekter på Facebook: Hos Codan Fonden er vi udvalgt med et projekt rettet mod unge og hos PFA Brug Livet Fonden (fra den 15. – 29. november) søger vi bl.a. om penge til at kunne oprette en telefon- og chatrådgivning.

Webgruppen arbejder på at opdatere og udvikle vores hjemmeside for gøre den mere overskuelig og brugervenlig. Vi ønsker bl.a. at lægge mere viden på siden om stress til vores medlemmer.

Næste bestyrelsesmøde er den 22. november. Har du forslag til emner, som du gerne ser at bestyrelsen tager op, er du velkommen til at kontakte os på e-mail mette@stressforeningen.dk

Gå dig glad i naturen

Brug din lokale bynatur til at dæmpe stress og bliv bedre til at slappe af. Sådan lyder budskabet i et helt nyt initiativ fra Stressforeningen, der har til formål at inspirere stressede byboere til at bruge naturen i byen til at få en tiltrængt pause i hverdagen. Gåturene er for alle, både dig der har været syg med stress, og dig, der er ved at blive syg.

 

Bag projekt ”Gå dig glad” står bestyrelsesmedlem i Stressforeningen, Mette Kirk, og Eco Guide Tina Jensen.

 

”Turene er en god idè, fordi naturen virker både helende og forebyggende på stress, og fordi det er en mulighed for at få kontakt med andre der har stress og med os i foreningen. Mange føler sig alene og ensomme i deres stressforløb, og der vil vi i foreningen gerne lave nogle tilbud til folk om netværk,” siger Mette Kirk.

Tina Jensen er tidligere gymnastiklærer og står bag den praktiske afvikling af gåturene. Udover at have en baggrund som idrætslærer er hun i øjeblikket ved at tage en master i naturbaseret sundhedsfremme ved Københavns Universitet og det er viden herfra, der udgør projektets videnskabelige fundament.

Undervejs på gåturene har du mulighed for at lære metoder, der dæmper stress, og dele dine erfaringer med andre deltagere. Det er også muligt at tale med en frivillig fra Stressforeningen om stress.

Gåture øger mental sundhed

Videnskabelige studier viser at det at gå en tur i sig selv er med til at øge den mentale sundhed. Hvis gåturene oven i købet henlægges til naturen og der tilføjes naturbaserede øvelser og aktiviteter viser studierne, at effekten forstærkes.

Forskningen har kortlagt at mennesket har to typer af opmærksomhed, den målrettede og den spontane opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed benytter vi til at løse komplicerede opgaver eller når vi opholder os i miljøer, hvor vi bombarderes med informationer. Fx hektiske bymiljøer, hvor tempo, støj og tilstedeværelsen af mange mennesker udfordrer os mentalt.”

Problemet opstår, når den målrettede opmærksomhed er aktiveret i længere tid uden hvile, hvilket kan føre til mental udmattelse. I naturen bruger vi derimod den spontane opmærksomhed og vores nysgerrighed, og den kan bruges uendeligt – og er med til at give mental restitution.

 

Projekt ”Gå dig glad” er støttet økonomisk af Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg.

Den første af i alt syv planlagte gåture finder sted lørdag 10. november kl. 10-12. Alle gåturene vil indtil videre have udgangspunkt i København, men på sigt er det ambitionen, at tilbuddet skal udvides til andre dele af landet.

 

Du finde information om mødesteder og tidspunkter her (link til flyer).

Digital stress er en vane, der kan ændres

Af Jeanett Ojen

Det er vores eget valg at lade os styre af sociale medier, og det er ikke Facebooks eller andres skyld, at vi bliver digitalt afhængige. Sådan lød en af flere interessante pointer, da Dansk Arbejdsgiverforening, fagforeningen Lederne og organisationen Forsikring & Pension i september afholdt en konference om stress og mental sundhed i arbejdslivet og privaten.

Ifølge adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, der er manden bag konklusionen i indledningen, findes der ikke dårlige vaner men kun vaner. En vane er en vane og modsat en refleks, fx det at trække vejret, er vaner noget vi har mulighed for at ændre på, forklarede han på konferencen. Det er en ”default adfærd”, som vi kan vælge at holde fast i eller ændre, selvom det kan synes svært.

Åbne feedback loops forstyrrer

En anden vigtig pointe når det handler om digital adfærd og stress er ifølge Anders Colding-Jørgensen, at vores kommunikation er blevet mere og mere asynkron; vi sender en sms og venter derefter på et svar, eller vi poster en nyhed på Facebook, og venter efterfølgende på likes og kommentarer. Tidsrummet, hvor vi venter på et svar eller kommentar, kalder han ”åbne feedback loops”, og de har det med at suge vores opmærksomhed og forstyrre.

Hans råd er derfor, at vi har så få åbne feedback loops som muligt. Derudover foreslår han at tage synkrone samtaler, når det er muligt, - fx at gå hen til kollegaen i stedet for at skrive en mail eller ringe til veninden og aftale biograftur i stedet for at sende en sms.

Udover Anders Colding-Jørgensen var der indlæg af Carsten Dahl, ambassadør i Psykiatrifonden, samt psykolog Pia Ryum fra Aalborg Universitetshospital.

 

Stress er et livsvilkår

Carsten Dahl talte om at stress er et livsvilkår ligesom sorg, og at vi som samfund, skal kunne rumme dette. Hvis vi som samfund tillader, at mennesker er sårbare, så vil stressniveauet også falde, lød en af hans pointer. I den forbindelse mente han, at kunst havde en fantastisk virkning i forhold til at rumme dette; fordi det er fri for forventning og vurdering, og at vi som samfund burde gøre kunstnerisk og sportslig udfoldelse, mere til gengængeligt, også i arbejdstiden.

 

Stress er kontroltab

Pia Ryom slog fast, at stress ikke må ses som et individuelt problem og, at det vigtigste for virksomhederne er at have fokus på forebyggelse. Hun beskrev, hvordan stress var en oplevelse af at have mistet kontrollen, og at man derfor skulle arbejdes med, hvordan den stressramte genvandt kontrollen igen. Ikke ved at tage kontrollen fra den stressede men ved at hjælpe med at lave en realistisk ramme, hvor det var muligt for den stressramte at vende tilbage til arbejdet.

Hun var samtidig af den overbevisning, at lange sygemeldinger ikke nødvendigvis hjalp den stressramte. Til slut opsummerede hun en lang række gode råd til samtalen mellem leder og den stressramte, som tog udgangspunkt i den stress-ramtes tilstand, fx det faktum at mange stressramte lider af søvnmangel.

Konferencen havde titlen ”Har vi mistet kontrollen?” Udover faglige indlæg om stress bød arrangementet også på en paneldebat med repræsentanter fra de tre arrangørforeninger og tre politikere fra henholdsvis Venstre, Liberal Alliance samt Socialdemokratiet.

 

Hård kritik af arbejdsskadesystem

Det danske system til at håndtere psykiske arbejdsskader får hård kritik i en ph.d.-afhandling, der blev offentliggjort tidligere på efteråret og omtalt i adskillige medier.

Forskeren Yun Ladegaard havde sat sig for at undersøge, hvad der sker, når medarbejdere bliver syge med en arbejdsrelateret psykisk lidelse og de resultater, studiet når frem til, er ikke opløftende.

Det mest sandsynlige forløb for danskere, der døjer med psykisk sygdom som resultat af deres arbejdsmiljø, er, at man bliver fyret, kan skyde en hvis pil efter erstatning, og at der efterfølgende ikke sker nogen forandringer med arbejdsmiljøet på jobbet, skriver Ugebladet A4, der har nærlæst ph.d.-afhandlingen.

”Hvad er egentlig konklusionen på min forskning i det danske arbejdsskadesystem? Den sort-hvide konklusion må være, at det ikke virker,” siger Yun Ladegaard til ugebrevet.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 17 procent af danskerne psykiske symptomer på grund af dårligt arbejdsmiljø. I 2017 blev 4.202 sager anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvoraf flere end 90 procent blev afvist. Kun 279 af de anmeldte arbejdsskadesager det år blev anerkendt.

”Det er meget få, der reelt får en økonomisk kompensation. Så vi er ude i en brøkdel, der slipper gennem nåleøjet,” siger Yun Ladegaard.

Læs hele artiklen i Ugebrevet A4 her eller find Yun Ladegaards ph.d.-afhandling her.