Mødested: DR Byen metrostation
Tid: 11. Maj kl. 14-16.30

Giv din hjerne en pause fra eksamenlæsningen og tag med Ung-til-Ung på walk and mind tur på Amager Fælled. Vi går en tur med fokus på Naturoplevelser, ro og nærværsøvelser som giver ny energi og hjælper dig til at slappe af.

Stressforeningens projekt UNG-til-UNG består af en gruppe unge mennesker, der gerne vil sætte mere fokus på den stigende forekomst af stress blandt unge mennesker i dag.
Mentale pauser forebygger stress, og naturen er en oplagt ramme for disse pauser. Derfor inviterer vi til en gåtur i naturen med eco-guide Tina Jensen. Her kan du lære metoder til at dæmpe stress, blive bedre til at slappe af og dele erfaringer med andre deltagere.
Konceptet bygger på videnskabelige studier af sammenhængen mellem mental sundhed og gåture i naturen. Stemningen er afslappet og alle er velkomne, så hvis det lyder som noget for dig vil vi meget gerne se dig.