Der er mange måder at blive ramt af stress på og forskellige grader af stress. Vi er flere og flere som oplever det, og derfor er det vigtigt at dele historier for at aftabuisere og minde om, at du er ikke alene med stress. Michelle Chritstensen har valgt at dele sin historie med os her. Det siger vi tak for!

“Du ligner lort”

For præcis et år siden tog jeg hul på en sommer, der var alt andet en lækker. Hvor jeg så mig selv tude over jeg ikke kunne finde indgangen til Roskilde festival, hvor jeg hver mandag vågnede og tænkte “hvad mon der kommer af rådne ting i denne uge”, hvor jeg så alt andet end sund ud og hvor jeg virkelig fik at smage, hvordan det er at være iværksætter og få succes med tingene.

Sidste år skulle jeg cykle til Paris med Team Rynkeby, men jeg kom aldrig afsted. Jeg var i virkelig god form og jeg skrev til jer, at jeg havde fået et meget dårligt knæ, men det var en kæmpe løgn. Mit knæ fejlede ikke en skid, men jeg kunne simpelthen ikke overskue at fortælle, hvad der var grunden til, jeg ikke skulle cykle alligevel. Jeg var møg presset og min krop sagde fra. Det er det mest sindsyge jeg nogensinde har prøvet, og jer der har prøvet det samme, kan helt sikkert nikke genkende til det.
Jeg så mig selv være en helt anden person, end jeg plejede at være. En person der ikke kunne overskue en skid og kunne begynde at tude over, at tingene ikke liiige gik efter planen, hvis jeg kom i en situation, hvor jeg skulle tage en beslutning eller andet. Jeg kunne til tider ikke engang overskue at sætte en tallerken i opvaskemaskinen, og jeg kunne slet ikke overskue at gå udenfor en dør og skulle leve op til at ligne en person der er pisse sund og har styr på alt. Jeg hader at bruge ordet stress, fordi jeg synes vi bruger det til at beskrive alt – også hvis man bare har travlt. Så er man stresset. Men alt i alt var det nok det der overfaldt mig – stress.

Min virksomhed havde jeg endelig fået bygget rigtig godt op for 1 år siden. Jeg havde fået fat i de 2 sejeste kvinder i DK, som var blevet en del af min bestyrelse, jeg havde udvidet teamet til endnu flere ansatte og det kørte sgu på skinner (og det gør det heldigvis stadig, og det kan jeg kun takke dig for kære følger for, som stadig læser og følger med). Jeg følte jeg sad i en drøm og skulle knibe mig selv i armen over, at det virkelig var rigtigt, at det var lykkes for mig at få banket en virksomhed op helt fra bunden, helt uden lån i banken, uden at kende noget til at starte en virksomhed op og helt uden investorer. Jeg tænkte at NU KØRER DET FANDME og jeg kunne se, at jeg kunne begynde at holde mere fri og få lidt mere privatliv tilbage, men så skete det første “bombe attack” af mange.

På det tidspunkt havde jeg virksomhed og lejlighed samme sted. Eller jeg havde kontor på øverste etage, og lejlighed og nogle rum til virksomhed på nederste etage. Det var skide praktisk, da jeg flyttede ind og vi var 5 personer i teamet i KBH. Men i løbet af et år var vi pludselig 10 mennesker i teamet i KBH, og folk måtte sidde både i min stue, i køkkenet og på kontoret på øverste etage for at kunne være der. Med andre ord var min lejlighed indtaget til ren virksomhed, og det var kun mit soveværelse, jeg havde for mig selv. Når jeg kom sent hjem om natten fra et foredrag i Jylland, så skulle jeg tidlig op og være klar kl 7.30 til at den første medarbejder mødte ind, for hvilken boss gider komme ud med sovehår og sige “Go´Morgen” kl 9? Jeg gad ikke 🙂 (hvad fanden sker der også for at møde så tidligt på arbejde? De er for sunde og friske,haha!). Eller forestil dig jeg havde en mand med hjemme fra byen lørdag nat, der blev til mandag morgen, men skulle kyles ud af hytten inden kl 7.00, så ingen af de ansatte mødte ham?! Det var noget værre hø og var pæn pres, og jeg følte aldrig jeg havde fri, når jeg var i lejligheden, fordi det var blevet til et kontor for mig. Hvis jeg ville holde tidligt fri en dag…..så sad resten af teamet stadig på kontoret, så det kunne jeg ikke gøre. Så mit bedste råd – lad være med at have kontor hjemme – det kan fucke alt op, især hvis din virksomhed pludselig eksploderer i vækst!

Derudover fik jeg sådan et lækkert brev ind ad postkassen fra en stor virksomhed, som jeg ikke vil nævne navnet på, som beskyldte mig for at kopiere deres snor i låget på min drikkeflaske og ville hive mig i retten. Og når man er en lille bitte virksomhed, så ønsker man ikke at tage kampen op mod en kæmpe virksomhed, der har flere millioner på kontoen, for det kan blive sindsygt dyrt i retten. Så jeg måtte bare bøje mig i støvet, brænde alle mine MK flasker og betale dem et stort beløb for den skide snor i låget (og siden hen har jeg sendt diverse dårlige karma vibes efter dem, og smidt alt service ud jeg havde fra dem i mine gemmer. Jeg tænkte det måtte være forpestet af dårlige vibes :D). Så det er altså derfor du ikke kan finde dem mere. Jer der nåede at købe min MK flaske – husk at gemme dem, da der kun er få af dem derude. Det er lidt som kunst – bliver mere og mere værdi jo flere år der går, hahaa. Okay måske ikke.

Nå jo – så blev min computer også stjålet sammen med min harddisk, hvor der lå 3 års arbejde på, som bare var pist væk. Og inden du spørger om jeg havde lavet en back-up så ja – det havde jeg gjort….på den harddisk der lå sammen med min computer. Jeg har altid harddisk med ude til foredrag, hvis min computer skulle bryde sammen. Og ja – set i bagspejlet er det pænt dumt at tage den harddisk med rundt, hvor al backup er på. Men det gjorde jeg og efter en tyv havde smadret min rude i bilen og snuppet min taske med både computer og harddisk i, så vinkede jeg farvel til 3 års arbejde på 1 sekund. Alt fra foredrag, alle mine artikler jeg har skrevet for iFORM og alt for damerne, mine billeder, bootcamp informationer, tekster til alle mine bøger osv. Alt var væk og kom aldrig tilbage! Behøver jeg at sige, at jeg fik en kæmpe hjerneblødning lige der?

Og sidst men ikke mindst fandt jeg ud af, at den hjemmesidemand jeg havde haft til at lave min hjemmeside, havde lavet møg med det hele og bygget et højhus på en skrøbelig tændstikke. Alt var galt og jer der arbejder med hjemmesider ved, at det bare skal spille. Så jeg måtte få få fat i nye folk, lave hele sitet om og køre den igennem en ny ombygning. Det er også derfor, det har taget så mega lang tid at få min MK Bootcamp app ud. Den arbejder sammen med hjemmesiden og min hjemmeside har været helt smadret i back-end. Så den har jeg skulle rette op på. Det har “kun” taget 1 ÅR…og alt for mange gyldne dadler. Og nå jo – så har min gamle revisor også være helt væk og lavet alt for mange fejl, som min bestyrelse har brugt alt for meget tid på at rette op på.

Så alt dette sammen med virkelig lange arbejdsdage, hvor jeg både skulle være den kreative direktør, ansigtet udadtil, hive penge ind og være leder overfor mit team, var hverdagen for 1 år siden, og det blev sgu liiige lidt for meget. Jeg har sikkert glemt og fortrængt nogle af de ting der er skete udover dem jeg nævner her, for det hele var så tragisk komisk. Hver uge kom der minimum en ny lorte ting ind, der forsøgt at spænde ben for mig og min virksomhed. Så jeg blev en af de mennesker, der pludselig ikke kunne sove om natten, ikke kunne huske, og kunne begynde at tude bare du prikkede til mig. Jeg kunne ikke overskue at se folk ud over min søster, fordi jeg normalt er den veninde, der giver al god energi og råd, hvis man er lidt ked at det, og de kunne slet ikke finde ud a,f hvordan de skulle håndtere, at jeg pludselig ikke var et lidt overnaturligt supermenneske, og det kunne jeg faktisk heller ikke selv. Jeg følte mig så svag og jeg hadede det. Jeg husker at jeg skulle en dag på Roskilde festival. Jeg kom senere, fordi jeg lige skulle bruge et par timer på at tage mig sammen til at komme afsted, så mine veninder og søster var der allerede. Jeg kunne ikke finde indgangen, da jeg landede der…og så begyndte jeg at tude. Det var total uoverskueligt og nu jeg tænker på det, er det jo lige til at grine af ;). Men den dag var det sygt uoverskueligt og så var jeg jo virkelig også ved at blive sindsyg over, at jeg ikke fik søvn om natten. Det gør fandme intet godt for ens hjerne.

Mit “dårlige knæ”.

En uge efter Roskilde, skulle jeg cykle til Paris, men vidste at det var en helt umulig opgave at sidde utrolig glad på en cykel og presse mig selv fysisk. Især da jeg også fik at vide der ville være et filmhold med, så man kunne følge med derhjemme, så gik jeg helt kold. Så jeg kom med løgnen om at mit knæ var dårligt og tog i stedet til Kilitmøller med min søster, og sad og gloede ud på havet i et sommerhus i 1 uge…..og det var magisk for min hjerne. Jeg kom til at sove igen, fik overskud, gik amok med at fylde min krop med sunde ting og fik lyst til at se folk igen. Af samme grund har Klitmøller en helt særlig plads i mit hjerte. Der var den mest friske luft, de sødste mennesker og en stor forståelse for at jeg ikke var med ude og drikke øl om aftenen, som min søster var. For ja – det kunne jeg så heller ikke overskue :).

Efter sidste sommer har jeg brugt 1 år på at lære mig selv ikke at være flinke Lise og tænke på alle andre før mig selv, samt at jeg ikke kan være der for alle. Så når jeg ikke svarer på jeres spørgsmål I sender på mail, i inbox på instagram eller facebook, så er det på ingen måde fordi jeg ikke vil svare. Men nogle gange kommer der virkelig mange spørgsmål fra jer, og jeg vil ikke kunne lave andet end at svare. Men det gode er, at du altid kan hamre mig ned med spørgsmål til foredrag eller på mine bootcamps :). Jeg har lært hvor min grænser er, at jeg bare ikke kan være der for alle og at jeg faktisk har et vidunderligt team, der er lært så godt op, at de kan lave meget af det arbejde, jeg laver. .

Sidste sommer var den værste sommer i hele mit liv, og i år har jeg bestemt mig for, at jeg vil have den bedste sommer. Jeg har lært meget af at være nede og slikke gulvbrædderne sidste år. Jeg kender mine grænser til fingerspidserne, kan mærke når kroppen begynder at sige, at nu skal jeg liiige drosle ned, og så aflyser jeg alt uden at blinke med øjnene, og er kun sammen med folk, jeg har det godt med. Jeg har klippet tråden til de mennesker, der tager energi fra mig, og ikke giver mig energi, og jeg har fundet ud af i endnu højere grad hvilke mennesker der virkelig betyder noget for mig, og hvad jeg vil med livet. Jeg er blevet meget god til at bede om hjælp til ting, jeg selv er dårlig til, får hver uge enorm hjælp fra min mentor, som lærer mig at navigere i arbejdslivet og privatlivet, er blevet verdensmester i at sige “pyt – ingen er død af det” (ordet pyt er fantastisk!), indfundet mig med at det til tider kan være enormt ensomt at køre en virksomhed op til noget stort, og folk kan have svært ved at forstå ens store passion for det man har gang i. Jeg har fået et fantastisk team, der kan aflaste mig med ting, som jeg ikke er god til, og blevet endnu mere opmærksom på, hvor vigtigt det er for mig og min hjerne, at jeg træner og spiser sundt, da det giver mig en energi og livsglæde jeg i den grad ikke får af haribo mix. Alt dette var jeg virkelig dårlig til sidste år.

Min store udfordring er helt bestemt stadigt, at jeg brænder så meget for mit arbejde, at jeg stadig skal have hjælp til at sige nej og være knap så flinke-Lise agtig (her er min mentor og bestyrelse fantastiske til at hjælpe mig). Jeg ser mig selv være kommet til verdenen for at inspirere folk til at leve et sundere liv og gøre en forskel. At jeg kan give ud af de ting og udfordringer jeg selv har oplevet med overvægt, stress o.a, samt al den læring jeg har fået fra de over 2000 kvinder jeg har haft i mine hænder.  Men hver dag bliver jeg bedre til at hive stikket og holde fri og for første gang i 4 år, skal jeg holde 2 ugers sommerferie, og jøsses jeg glæder mig til det! Jeg skal bl.a til Klitmøller for det sted kan jeg li´. Men indtil da skal jeg sammen med mit team gøre klar til de mange bootcamps vi kommer til at køre efter sommerferien (tjek her hvilke byer vi kommer til), have skudt de sidste billeder til min nye bog og forberedt en masse gode blogs. Så hvis du har emner til blogs, så skriv dem endelig hernede i kommentarfeltet. Og husk at jeg har min MK fitbag, som du kan tage med på ferie og bruge til træning på stranden. Der følger træningsprogram med til den 🙂

Og tak for du læste med <3

KH MK