Mariannes historie del X

 

Mit andet stress-sammenbrud kom fire måneder efter det første, og det slog mig helt tilbage til scratch, hvor jeg havde både svært ved at tænke og bevæge mig i starten. For at få struktur i min hverdag lavede min mand et ”skole-skema” til mig, som jeg hver morgen udfyldte med det, jeg magtede at gøre i løbet af dagen.

Jeg valgte at skrive ”gå tur” i skemaet, selv om jeg de første par dage kun kunne gå fem skridt i stuen, senere var min gåtur i haven og efter et par måneder, kom jeg op over én km om dagen. Ordvalget gav mig en følelse af normalitet, selv om ingenting var normalt, for det var som om, der var faldet en atombombe i mit liv.

 

Skemaet hjalp mig

Når jeg fulgte skemaet, behøvede jeg hverken at vælge eller forholde mig til noget, og det gav mig den ro og hvile, som var nødvendigt for, at mit nervesystem faldt til ro, og jeg mærkede mindre til stressen. Her er et eksempel på mit dagsskema fra uge 1 efter sammenbruddet:

 

Uge 1, dagsskema

  • Brusebad
  • Morgenmad
  • Mindfulness-øvelse
  • Gå tur
  • Frokost
  • Ordne blomster
  • Dagbog
  • Spise aftensmad
  • I seng

 

I begyndelsen havde jeg brug for hvile mellem hver opgave. Jeg lå helt stille på en sofa i 10-30 minutter og så skyerne drive forbi på himlen. Nogle gange lavede en øvelse fra et japansk behandlingssystem, der hedder Jin Shin Jyutsu. Begge dele fik tankerne, der konstant svirrede i mit hoved, til at falde til ro.

I de måneder jeg brugte skemaet, magtede jeg mere og mere og tilføjede derfor flere og flere opgaver. Og i uge 3 havde jeg kun brug for hvile et par gange om dagen.

 

Hvorfor koblede jeg ikke af foran fjernsynet?

Måske undrer du dig over, hvorfor jeg ikke bare ”stenede” foran fjernsynet, når jeg skulle hvile. Jeg prøvede en enkelt gang, men symptomerne blussede op. Min hjerne blev overstimuleret, og det giver mening, fordi synet står for ca. 70 % af de sanseindtryk vi får.

Da nervesystemet netop har brug for ro, var det ikke nogen god idé, at belaste det ved at se fjernsyn.

 

Du har selv nøglen til din heling

Når jeg udfyldte mit dagsskema, vidste jeg helt præcist, hvad jeg magtede, når jeg ellers tillod mig at mærke efter. Det svære var at følge og overholde skemaet.

Jeg har adskillige gange troet, at jeg liiiiige kunne gøre lidt mere, end det jeg havde skrevet, for ”det går da meget godt”, men det gav bagslag hver gang. Det kom som små tilbagefald, hvor symptomer som hjertebanken, sitren i kroppen og koncentrationsbesvær blussede op.

Min erfaring er, at der ingen genveje er, når man heler i forbindelse med stress.

 

Signalet på at faren er ovre

Først når nervesystemet er faldet til ro, bliver du i stand til at tænke og reflektere, og du får dømmekraften igen og kommer til at kunne genkende dig selv. Når roen indfinder sig, tager kroppen det som et signal på, at den er uden for fare.

Først da kan kroppen begynde at restituere!

 

Du skal ikke i nogen form for terapi, men fortsætte med at følge principperne (læs om princpperne i del 7), og langsomt komme tilbage til dig selv og langsomt komme op i tempo. Processen kan vare fra måneder og op til flere år.

 

Krav risikerer at retraumatisere den stressramte

Den stressramte bør efter min mening mødes med nænsomhed og uden krav for at få ro til at komme ud af stressen. ”Filmen knækker”, de stressramte retraumatiseres og nogle invalideres også, når jobcentre og nogle behandlingstilbud ikke tager individuelle hensyn, men stiller uopnåelige krav og bruger pakkeløsninger til de stressramte.

 

Pas på dig selv.

Marianne Bak