Mariannes historie del III

For at du kan forstå, hvorfor det er vigtigt at andre hjælper stressramte, får du først fortællingen om tiden op til mit stress-sammenbrud.

Alarmklokkerne bør ringe ved de her tre tegn på alvorlig stress, som jeg havde allerede flere måneder, før jeg brød sammen.

  • Jeg vågnede mange gange hver eneste nat og fik aldrig ordentlig søvn.
  • Jeg blev mere og mere glemsom, og min hukommelse svigtede. Jeg havde huskesedler i mine lommer og på køkkenbordet med helt almindelige ting, jeg skulle.
  • Jeg var ukoncentreret og kunne ikke samle mig. Jeg havde mistet overblikket på mit arbejde som skolelærer, og vikaren måtte flere gange stå for undervisningen.

 

På arbejdet isolerede jeg mig mere og mere, og jeg var aldrig glad og tilfreds, men følte mig usikker. Var det mon godt nok det, jeg sagde og gjorde?

 

Alle overså mine stress-symptomer

Det har efterfølgende undret mig, at både jeg selv og alle andre overså mine stress-symptomer. Ingen undrede sig og ingen reagerede.

Først et par år efter mit sammenbrud tog jeg en stresstest ud fra, hvordan jeg havde det før sammenbruddet. Jeg tog testen i pjecen Kender du til stress?, hvor man maks. må have fem krydser i den røde kolonne, før man går til læge.

Jeg satte alle mine 20 krydser i den røde kolonne.

Da forstod jeg virkelig, hvor dårligt jeg havde haft det, og hvorfor jeg fik så voldsomt et sammenbrud.

 

Hverdagen var et helvede og det blev bare værre og værre

Mens jeg sidder og skriver det her blogindlæg, forstår jeg ikke hvordan jeg klarede hverdagen. Den var et helvede.

Hverken fysisk eller psykisk koblede jeg fra, og kroppen fik aldrig mulighed for at hvile og restituere. Stressen kom snigende langsomt over tid, og det er nok grunden til at jeg ikke bemærkede, hvor alvorlige symptomerne var.

Jeg synes den her historie om ”frø i gryden” beskriver, hvad der sker, når man rammes af stress:

 

Du fylder en gryde med koldt vand og kommer en levende frø ned i vandet. Så varmer du langsomt vandet op, til det begynder at koge. Frøen reagerer ikke på temperaturskiftet, fordi det sker langsomt. Den mærker ikke noget, før det er for sent, og den dør.

Ligesom en frø blev jeg udsat for større belastninger, end jeg kunne tåle, og jeg nåede ikke at stoppe op og komme væk, før det var for sent. Min krop sagde stop, og jeg brød sammen.

 

Hjælp en stressramt her og nu

Jeg har tre forslag til, hvordan du hjælper en stressramt i din omgangskreds. Symptomerne hos vedkommende behøver ikke at være nær så alvorlige som dem, jeg lige har fortalt om. Hjælp længe før, det når så vidt.

  • Hånd på skulderen: Læg en hånd på skulderen af den stressramte og spørg: ”Hvordan har du det egentlig?” Den stressramte får sandsynligvis tårer i øjnene. Han mærker det, og du ser det. Du viser på den måde, at du ser, at der er noget galt. Fortæl at du gerne vil hjælpe.
  • Tag en stresstest: Hjælp den stressramte med at udfylde en stresstest. Det bliver lettere at tale om stressen, når han ser symptomerne sort på hvidt. Det kan være svært at overskue hjemmesider, når man er alvorligt stressramt. Du kan printe stresstesten her på side 8 i Kender du til stress?
  • Lægetid: hjælp den stressramte med at få en lægetid i dag. Om 14 dage kan det være for sent.

 

Tak for at du læste med

Marianne Bak