Stress på arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen

Mange har svært at spotte og fornemme stress på arbejdspladsen, førend stressen eskalerer og tager overhånd. Det kan der være mange grunde til. Kort sagt kan stress, uafhængig af hvor du oplever det, beskrives som miljøets belastninger der overstiger individets ressourcer. Hvad betyder det i praksis, og hvordan kan du spotte stress på arbejdspladsen?

Spot stress på arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen er typisk ikke noget du ene og alene oplever, men noget der er i kulturen eller opleves af flere. Det kan dog føles meget ensomt, og stress viser sig ikke ens for alle. Derfor kan det være svært at få øje på, og ydermere bliver det ikke nemmere at spotte stress, hvis du selv er stresset.

Kollegaer og kollegial støtte er af stor betydning, ikke bare for trivslen og det psykiske arbejdsmiljø som helhed, men også for den kollega der (måske) er ved at udvikle stress. Kollegaers indgriben på et tidligt tidspunkt kan ofte forhindre, at en akut stresstilstand hos den enkelte udvikler sig til en mere kronisk tilstand.

Symptomer hos en kollega/medarbejder

Symptomer på stress hos en kollega/medarbejder

For at kunne hjælpe og spotte begyndende stress hos en kollega/medarbejder, er det nødvendigt, at du har et generelt kendskab til stress symptomer og adfærd, for at vide hvad du skal være opmærksom på. Lær hvilke kendetegn der kan være symbol på stress hos dine kollegaer eller medarbejdere.

Læg især mærke til om din kollega eller medarbejder:

  • Virker træt, mindre glad, mere distræt, mindre omgængelig, engageret, stille, eller indelukket end før eller omvendt
  • Virker mere virker hektisk, utålmodig, højrøstet og hurtigt talende end normalt
  • Arbejder meget, men er mindre effektiv, begår flere fejl og bruger flere kræfter end nødvendigt
  • Har kortere lunte – lettere kommer i konflikt/skænderi/ diskussion med omgivelserne – herunder med kollegaer, ledelse, kunder, klienter etc. eller omvendt pludseligt bliver konfliktsky
  • Kommer før andre om morgenen, går som en af de sidste eller omvendt kommer for sent, går som en af de første
  • Mod sædvane begynder at tage arbejdsopgaverne med hjem
  • Gentagne gange – mod sædvane – glemmer eller ikke overholder aftaler, vigtige papirer etc.
  • Er mindre forandringsparat, fleksibel mht. at påtage sig nye opgaver
  • Undgår sociale relationer og springer fx pauserne over, isolerer sig
  • Drikker mere kaffe, ryger mere, spiser mere slik eller kager
  • Klager over smerter eller andre gener/når dette stopper så er det for sent!
  • Har øget sygefravær/klatfravær

Disse signaler eller symptomer kan være tegn på, at noget er galt. Det betyder hermed, at nogen må gøre noget. Det kan være svært at gribe ind overfor kollegaers ændrende adfærd. Det kan føles privat eller grænseoverskridende at blande sig i hinandens velvære, men det er vigtigt, ikke at ignorere eller overse vigtige signaler. Husk det er en stor omsorg du udviser, ved at spørge ind til din kollega.

Des hurtigere der gribes ind overfor stress, des hurtigere kan stress bremses.

Bryd tavsheden

En stresset person opsøger ofte ikke hjælp af sig selv

En stresset person ved ofte ikke selv, at han eller hun er stresset ud over det acceptable, og bla. derfor opsøger personen ikke selv hjælp. Derudover er stressen med til at fastholde den ramte i en spiral, hvor man ikke har overskud til at se situationen ovenfra. Flere finder det desuden pinligt ikke at kunne overskue og magte sine opgaver, eller er bekymrede for at miste deres job. Det er meget tabu omkring stress, som desværre forhindrer mange i at få den rette støtte i god tid. Dog skal der ikke meget til.

En god kollega bryder tavsheden

Kollegaer, især dem der er tættest på, er som regel de første – også før lederen – der opdager, når en kollega udviser tegn på stress. Mange er bange for at blande sig eller er usikre – også dem, der ellers er gode til at snakke med folk – har svært ved at gå hen og tage fat i en kollega, som ser ud til at mistrives og har det skidt. Men det er misforstået hensyn ikke at tage fat i din kollega, for det værste du kan gøre er; at gøre ingenting. Ikke at gøre noget kan på sigt have store konsekvenser – både for dig selv og resten af dine kollegaer. Hvis du derimod tager handling, kan du sikre, at din kollega ikke bliver alvorligt syg af stress.

Din kollega nægter, at der er noget i vejen

Du kan opleve, at en kollega, som bliver konfronteret med stressproblemer vil benægte det – også på trods af at personen udviser tydelige stressreaktioner. Det er ganske almindeligt og i mange tilfælde, er det en del af stressreaktionen, at en stressramt ignorerer kroppens signaler. Det bedste, du kan gøre i denne situation er, at i første omgang at afvente og se tiden an. Tag spørgsmålet op på igen, hvis problemet ikke ser ud til at ændre sig. Hvis intet ændres, og problemerne eskalerer, kan det være nødvendigt at gå til din tillidsmand/leder og fortælle om dine observationer.

Risikojobs

Hvilket job eller branche du beskæftiger dig med, kan spille en stor rolle for om du på sigt udvikler stress. Her har du mulighed for at se om dit job, dit erhverv eller din branche indeholder nogle risikofaktorer, som kan medvirke til at fremme udviklingen af stress.

Tre typer af arbejde, der typisk kan føre til stress er:

  • Ensidigt arbejde
  • Klientarbejde
  • Det grænseløse arbejde

Ensidigt arbejde

Ensidigt arbejde indeholder:

  • Højt tempo – som desuden har vist sig at øge risikoen for udviklingen af depression
  • Lav indflydelse
  • Ringe udviklingsmuligheder
  • Lave kvalitative krav (man skal fx ikke tænke så meget og sætte sig ind i andres følelser)
  • Samlebåndsarbejde og rengøring er eksempler på ensidigt arbejde.

Klientarbejde

Klientarbejde er arbejde med patienter, elever, indsatte, beboere, børn studerende m.v. Men det er ikke arbejde med kunder eller kolleger. Klientarbejdet er kendetegnet ved at være professionelt. Det betyder, at indsatsen udformes og vurderes ud fra faglige og professionelle normer, der udvikles inden for de forskellige professioner. I Danmark foregår det meste klientarbejde i den offentlige sektor.

Klientarbejdet indeholder:

  • Høje følelsesmæssige krav
  • Krav om at skjule følelser
  • Stort tidspres
  • Uklare og modsatrettede krav
  • Vold
  • Trusler
  • Chikane
  • Konflikter
  • Arbejdet som fx pædagog, lærer, socialrådgiver eller sygeplejerske er eksempler på klientarbejde.

Klientarbejde indeholder mange belastninger, til gengæld er der i reglen tale om meningsfuldt arbejde med god social støtte. Disse lønmodtagere har dermed et arbejde, der kan føre til stress, men samtidig kan jobbet opleves godt på andre områder.

Det grænseløse arbejde

I grænseløst arbejde er tre fundamentale grænser (på vej til at blive) brudt ned:

  • Tiden: Arbejdstiden breder sig ud over døgnet og ugen uden faste grænser.
  • Stedet: Man kan arbejde alle steder takket være bærbare pc’ere, mobiltelefoner og e-mail.
  • Personligheden: Man sælger ikke blot sin tid og sine kompetencer, men også sin entusi¬asme, sine holdninger, sin loyalitet og andre sider af sin personlighed. Arbejdet indeholder høje kvantitative (fx stor arbejdsmængde) og kvalitative krav (fx krav om at skjule følelser), uklare krav, rollekonflikter, manglende social støtte, manglende forudsigelighed og undertiden utryghed i ansættelsen. Til gengæld er der ofte tale om store udviklingsmuligheder, høj indflydelse og gode lønninger.

Arbejde som fx kontorchef, it-medarbejder, ingeniør eller journalist er eksempler på grænseløst arbejde.

Undgå stress på arbejdspladsen

Er det ledelsens eller den enkeltes ansvar at undgå stress?

Læs mere

Stress og sygemelding

Der et eller flere tilfælde af stress i din virksomhed. Hvad gør du?

Læs mere

Bliv medlem

Tegn et medlemsskab for din virksomhed og få adgang til rådgivning og en række andre fordele.

Læs mere