Undgå stress på arbejdspladsen

Undgå stress på arbejdspladsen

Der er meget der kan gøres, for at undgå stress på arbejdspladsen. Der er forskellige holdninger til hvorvidt ansvaret for stress påhviler ledelsen, det enkelte individs robusthed eller om det tilhører privatlivet. Med den voksende stressepidemi bliver det dog mere og mere tydeligt, at ansvaret for stress ikke skal påduttes en enkelt gruppe, men at vi i stedet alle bør blive bedre til at arbejde i fællesskab på løsninger. Stress er i høj grad noget der kan forebygges, hvis de rette elementer er tilstede.

IGLO modellen beskriver og illustrerer, hvordan ansvaret for at nedbringe stress påhviler os alle. Det er vigtigt at forstå, er det ikke blot det enkelte individ eller ledelsen, der skal gøre en indsats mod stress. Det anbefales, at arbejde med stressinterventioner på 4 niveauer;

  • Individ
  • Gruppe
  • Ledelse
  • Organisation

IGLO modellen er udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina M. Nielsen.

Hvad kan du gøre som individ

Som medarbejder er der meget du kan gøre, for at beskytte dig selv mod stress. Først og fremmest, skal du være opmærksom på din egen tilstand, og lytte til de signaler din krop sender dig. Har du det generelt godt? Går du på arbejde med overskud og i godt humør? Eller føler du dig egentlig ofte fortravlet, presset eller kort for hovedet? Du har ansvar for dit eget helbred, og derfor er det vigtigt, at du reagerer, hvis du bliver opmærksom på, at noget er ude af balance.

Italesæt dine ressourcer og begrænsninger

Rigtig mange glemmer, at vi som mennesker har nogle begrænsninger på vores kunnen og formåen. Det er en naturlig drivkraft at have ambitioner og forventninger til sig selv, og det er et sundhedstegn, at du gerne vil gøre dit bedste. Men det er vigtigt, at du også er bevidst om, hvad du ikke holder til. Det er ikke rimeligt at forvente, at du skal klare det hele på den halve tid. Derfor er det vigtigt, at du selv er i stand til at sige til og fra, overfor de opgaver du magter og ikke magter. Du er selv med til at lære dine omgivelser, hvordan du vil behandles. Hvis du altid siger ja til opgaver, er det dejlig nemt og bekvemt for dine kollegaer og ledere at give dig mere arbejde.

Derfor: Vær realistisk omkring din egen tid og formåen. Sig det højt, hvis der er opgaver der stiger dig over hovedet, eller hvis du har brug for hjælp eller mere tid. Nogle gange kan det ikke lade sig gøre, men ofte er der alternative muligheder for at komme omkring de udfordringer, du står med. Som et minimum, er det vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvor dine styrker og svagheder ligger, så de ikke overrasker og overrumpler dig på en uhensigtsmæssig måde. Vi har alle steder, vi kan lære noget. Prøv at tænkte på dette som en naturlig del af det at være menneske, og vær ikke flov over de steder, hvor du med fordel kan bede om hjælp.

Forstå dine stress-udløsere på arbejdspladsen

Der er stor forskel på, hvordan stress præsenterer sig fra person til person. Nogle får ondt i hovedet, nakken eller ryggen, andre oplever svimmelhed, glemsomhed, manglende evne til at fokusere eller eksekvere effektivt. Ligeledes vil det være forskelligt, hvad der udløser disse symptomer. For nogle mennesker, er det bestemte arbejdsopgaver, for andre kan det være et bestemt tidspunkt på dagen, for meget støj, forstyrrelser eller for mange møder på en dag. Vi kan holde til meget, men igen kan holde til alt.

Derfor: Lær dine stresssymptomer at kende og bliv opmærksom på, hvornår de opstår og hvad der udløser dem. Når du lærer, at se hvad der udløser din stress, samt hvilke signaler din krop sender dig, for at gøre dig opmærksom på problematikken, bliver det lettere at italesætte og derfra ændre på. Du kan komme langt med at tale åbent og ærligt om dine behov, og det kan dine kollegaer også. Brug derfor andres hjælp, og spørg evt. Dine kollegaer hvad deres stressudløsere er.

Skab gode rammer for dig selv

Rigtig mange har svært ved at koncentrere sig, når der er uro på arbejdspladsen. Ofte får vi ikke sagt højt, hvad vi har brug for, fordi de fleste mennesker ikke ønsker ’at brokke sig’. Men hvis du bliver god til at italesætte dine behov på en konstruktiv måde, kan du ofte hjælpe både dig selv og dine kollegaer til at skabe den rette arbejdsstemning. Måske kan det betale sig for dig at gå en kort tur, hvis det holder dig stressfri hele dagen? Det vigtigste er, hvordan du kommunikerer dine behov. Hvis du ikke får sagt det i tide, kammer frustrationer let over i vrede eller irritation.

Derfor: Øv dig i at italesætte dine behov på en konstruktiv måde. Sig det i tide og med en positiv stemme eller vinkel, så er det letter for dine kollegaer at tage imod budskabet. Hvis du har brug for at spise frokost på et bestemt tidspunkt, eller gå tidligere om tirsdagen kan du sige det på en måde, så det inviterer til en god debat. Tal ud fra dig selv og dine egne behov, prøv at spørge ind til, hvad andre har behov for, og tillad dig selv at lytte til de behov, der er, fremfor at underkende dem.

Hvad kan I gøre som gruppe

Stå sammen mod stress

Som gruppe på arbejdspladsen, er der meget I kan gøre, for at bekæmpe stress. Det kan være som administration, HR-gruppe eller blot en hyggelig morgenmadsgruppe. Som en samling kollegaer kan I påvirke normer og rammer og sikre, at jeres arbejdsplads udvikler sig i en god retning. Har I det godt med hinanden? Er der plads til at drikke en kop kaffe en gang i mellem, eller har I så stramt et program, at den hyggelige snak ikke bliver prioriteret? For at have det godt på arbejdet, har fællesskabsfølelsen meget at sige. Fordi trivsel modvirker stress, er der meget at gøre for at skabe gode rammer for på gruppeniveau.

Derfor: Brug tid på at spørge ind til hinanden ud over arbejdet. Måske er det bare en hurtig snak om, hvad I skal lave i weekenden, men det bidrager til et socialt miljø, hvor det også er muligt at dele i privat henseende. Det kan får stor betydning, at I kender hinanden lidt, hvis der er en kollega, der får det svært. Det er altid lettere at tale med de personer, du har talt med før. Invester derfor i hinanden, så I tilsammen står stærkere.

Tal om stress i plenum

Det er ofte sådan, at des mindre i taler om et problem på arbejdspladsen, des mere fylder det. Sådan er det typisk med stress, eftersom en stressreaktion eller- tilstand i sig selv kan være stressende, hvis den ikke bliver anerkendt og italesat. Ofte kan det være en hjælp alene at blive hørt og forstået i en stressende eller presset episode. Hvis man er flere om at dele en byrde, er den ofte lidt lettere at løfte.

Derfor: Anerkend at stress er en almindelig reaktion, som i grove tal påvirker halvdelen af danskere på arbejdsmarkedet. Tal om stress i stedet for at pakke det væk. Det hjælper at dele de udfordringer, man står med, fordi det derved ikke føles helt så tungt eller ensomt. Vær gode til at støtte hinanden og skab et miljø, hvor det ikke er tabubelagt at føle sig stresset.

Bliv enige om en e-mail politik

På mange arbejdspladser er det almindeligt at installere arbejds-mail på telefonen og besvare henvendelser næsten 24 timer i døgnet. Rigtig mange stressede giver udtryk for, at de oplever den øgede korrespondance via e-mail på telefonen som en meget stor belastning. Det kan føles som om, chefen mere eller mindre konstant er i kontakt, og at man aldrig rigtigt har ’rigtigt fri’.

Derfor: beslut jer for hvornår I besvarer e-mails, og hvornår i ikke gør. Måske er det okay at sende en e-mail, hvis man har overskud, eller måske bliver I nødt til at have 0-tolerance politik. Under alle omstændigheder er det en vigtig debat at have i plenum, eftersom vi alle har det forskelligt med kontakt til arbejdet. Der skal være plads til forskellige tilgange og behov. Italesæt hvad jeres forskellige behov er, og bed evt. HR eller ledelsen om hjælp til at lave en fast aftale eller e-mailpolitik, som alle følger.

Planlæg og skab gode arbejdsgange

Samarbejdet på arbejdspladsen er ofte helt essentiel for gode arbejdsgange. Hvis I har det godt med hinanden, bliver det lettere at planlægge arbejdet, afklare arbejdsopgaver og justere forventninger til hinanden. Det omvendte kan også være tilfældet. Det administrative arbejde kan virke trægt, men der er meget at hente i den grundige planlægning. Hvis I lægger energi i at udarbejde en god arbejdsfordeling og skabe gnidningsfrie rutiner og processer, så alle ved hvad de skal, bliver det lettere at have tillid og positive forventninger til hinanden.

Derfor: Brug tid på at blive enige om planlægningen af arbejdet. Hvis alle er sikre på deres arbejds- og ansvarsområder, bruger I ikke unødig energi på dobbeltarbejde, tvivl, frustrationer eller fejl. Gør jer umage for at tage godt imod nye kollegaer, da de nye kommer bedre ind i jobbet, des bedre de bliver modtaget. Hjælp hinanden med at skabe arbejdsgange, som fungerer for alle, og inddrag HR eller ledelsen i at sikre det gode arbejdsmiljø.

Skab en god tone og godt socialt samvær

Den måde, I taler sammen som kollegaer, bestemmer arbejdspladsens tone og stemning. Vi kan alle blive pressede, og de fleste har dårlige dage, hvor det hele er lidt surt eller dumt på arbejdet. Men det er rigtig vigtigt, at I oplever at have gode relationer på arbejdet, og at I er dygtige til at holde den gode tone. Er du træt, irritabel og uoplagt, så hold det for dig selv. Det bliver lettere at fokusere på de positive sider af jobbet, hvis I er gode til at have det rart sammen.

Derfor: Gør en indsats for at tale pænt til hinanden og have det godt sammen. Accepter de ’dårlige dage’ og tilgiv hinanden for ikke altid at yde til max præstation. Tag dig en ekstra pause, hvis du har brug for det, og forsøg ellers på at fokusere på de positive sider af arbejdet, som f.eks. godt kollegaskab eller humor. Den tilgivende, positive tone, hjælper til at støtte og opmuntre hinanden, og det vil komme jer til gavn at oparbejde et godt sammenhold på lang sigt.

Hvad kan du gøre som leder

Som leder har du en helt særlig mulighed for at påvirke og øge dine medarbejders trivsel. Du kan gå forrest, vise vejen og rammesætte hvilke normer og værdier, du ønsker at dele på arbejdspladsen. Netop derfor påhviler der dig også et helt særligt ansvar. Det gælder både for at passe godt på dine ansatte, men også i høj grad at passe godt på dig selv. Ved at skabe de rette betingelser kan arbejdspladsens fællesskab sikre, at arbejdseffektivitet og arbejdsglæde kan gå hånd i hånd. Det er vigtigt, at du aktiverer en dialog omkring trivsel på arbejdspladsen og, så du og dine ansatte ved, hvordan I tackler dette emne, som hos mange kan være svært at tage hul på.

Sæt trivsel på dagsorden

Stress smitter, men det gør trivsel også. Derfor kan du med fordel skabe en dagsorden, hvor du viser de ansatte at deres humør, stemning og velbefindende på arbejdspladsen er vigtig. Ved at sætte trivsel som en vigtig værdi for jeres arbejde skaber du et rum for at tale om, hvordan I har det på arbejdet. Således taler du indirekte om stress ved at sætte fokus på, hvordan I har det godt på arbejdet. Når du italesætter og aktiverer trivsel som en vigtig del af jeres dagligdag, sikrer du, at det hurtigt vil blive opdaget, hvis der er nogen, som ikke trives.

Derfor: Tal med de ansatte om, hvad der skal til for at de trives. Brug MUS samtalerne til at undersøge, hvordan i bedst muligt hjælper hinanden med at skabe den rette energi. Brug fællesmøder til at spørge ind til, hvordan samarbejde, arbejdsgange og processer går, og hvad I som fællesskab kan gøre, for at gøre det endnu bedre. Evaluer samarbejdet og brug løbende tid på at tale om, hvordan det går internt. Det er vigtigt, at du lytter til de ansatte, og at i på en ligeværdig måde, bliver enig om rammer og værdier for jeres fælles samarbejde. Ved at inddrage og involvere bliver det lettere for alle parter at være ærlige og åbne omkring tilstanden på arbejdet. Ofte kan italesættelsen i sig selv øge trivslen.

Lær dine medarbejdere godt at kende

En forudsætning for at opdage begyndende tegn på stress hos en medarbejder, er at du lærer dine medarbejdere godt at kende. Kender du medarbejdernes normale adfærd, så bliver du bedre i stand til at spotte de første tegn på stress, og dermed har du mulighed for at gribe ind. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du har den fornødne viden om, hvad du skal lægge mærke til, samt du/I har de nødvendige redskaber at gribe til, hvis der er tegn på stress hos en medarbejder.

Derfor: Lær dine medarbejderes mønstre at kende og grib ind ved tegn på stress, hvis de afviger meget fra deres almindelige tilstand. Des før du opdager det, des større chance er er for, at det ikke eskalerer og bliver en vedvarende udfordring.

Vis tillid og anerkendelse for medarbejderne

For at dine medarbejdere kan udføre deres arbejde godt, har de brug for de rette rammer, tillid og anerkendelse. Der er mange måder at skabe udvikling på, og din personlige lederstil vil påvirke dine medarbejderes tro på egne evner. Ved at inspirere, sætte visioner og skabe en tydelig retning, sætter du rammerne for at medarbejderne kan udføre deres funktioner på en god måde.

Derfor: Vær opmærksom på din egen påvirkning på medarbejderne. Går de glade og energisk til nye opgaver, eller har de svært ved at gå i gang? Kan du se, om du faktisk er en hjælp for dem? Det er vigtigt, at du har tillid til, at medarbejderne gør deres arbejde godt, og at du viser dem din anerkendelse. Ved at bruge god tid på at planlægge og rammesætte arbejdet, slipper du for at skulle tjekke op, kontrollere og bruge unødig energi på at lave rettelser. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at informere tilstrækkeligt og præcist. Hav herefter tillid til, at dine medarbejder kommer til dig, hvis de er i tvivl om noget. Herved undgår du at skulle ’holde ’øje’ og dine medarbejdere undgår at føle sig overvåget.

Vær det gode eksempel på life-work balance

Ligesom det er vigtigt, at de ansatte ikke påtager sig mere end de kan administrere, er det samme gældende for dig som leder. Du er med til at sætte standarden for, hvorvidt det er okay at arbejde over, at holde pauser, at tage arbejdet med hjem, at holde en hjemmearbejdsdag osv. Ved at bruge tid på at diskutere med de ansatte hvordan rammerne skal være for jeres arbejde, kan I i fællesskab blive enige om de uskrevne regler, så ingen behøver at føle sig usikre på de sociale regler.

Derfor: Tal med de ansatte om, hvordan I ønsker rammerne for arbejdet skal være. Vis herefter medarbejderne, at du selv praktiserer hvad du prædiker. Som leder har du som oftest et større ansvar og mere arbejde, men husk stadig, at selv en leder har sine begrænsninger. Måske er det vigtigt for dig at prioritere din datters fødselsdag, fremfor et skype-møde? Uanset hvad er du med til at inspirere og sætte en rollemodel for, hvordan I prioriterer på arbejdet. Vær bevidst om dette og brug det til både din og dine medarbejderes fordel.

Hvad kan gøres organisatorisk

De bedste arbejdspladser tiltrækker de bedste medarbejdere. Dette gør sig gældende uafhængigt hvilken arbejdsplads, der er tale om. Vi bruger en stor del af vore vågne timer på arbejdspladsen, og derfor betyder det noget for de fleste, at være glad for at gå på arbejde. Organisatorisk kan man gøre meget for at skabe gode vilkår. Alene kan det gøre en forskel, at der organisatorisk er tænkt i arbejdsglæde, gode rammer og betingelser. Hvad enten dette kommer til udtryk gennem enkeltpersoner, tillidsrepræsentant, HR afdeling eller ledelsen, kan organisationens fokus på medarbejdernes velbefindende gøre en forskel. At sætte en dyd i at have det godt på et overordnet plan, smitter og viser de ansatte, at det forventes at alle passer godt på hinanden.

Sæt trivsel på dagsordenen

Ved at sætte trivsel på dagsordenen, viser organisationen at de går op i de ansattes velbefindende. Når I bruger tid og energi på at udforme en politik, som handler om de blødere værdier, bliver det synligt, at netop jeres arbejdsplads er et godt sted at være. Det kan udformes som CSR plan, arbejdsmiljøundersøgelse mm. Det vigtigste er, at de ansatte tages med på råd.

Derfor: Udarbejd en trivselspolitik organisationen kan være stolt af. Brug ressourcerne på at udarbejde en politik i samarbejde med medarbejdere, ledere og ansatte Det er vigtigt, at alle bliver hørt, alle kommentarer tages til efterretning, og at Jeres politik afspejler behov på mange forskellige planer. Måske har i en 0-tolerance mobningspolitik, konkrete tiltag som ’åben-dør’, mødetider, e-mail regler, morgenmads-klubber eller træningsfaciliteter. Det vigtigste er, at det er en konkret plan for, hvordan i ønsker at have det. Her skinner virksomhedens værdier igennem, og i får mulighed for at profilere organisationen, som en sund og god arbejdsplads, hvor folk er glade for at være.

Udarbejd en stresspolitik

Selv på de bedste arbejdspladser kan uheldet ramme. Der er meget, man kan gøre for at forebygge stress på et organisatorisk niveau. Faktisk kan det simple faktum, at organisationen har en stresspolitik og konkrete tiltag for stress, afhjælpe stress eller bremse en potentiel stresseskalering. Når medarbejdere, ledere og HR folk ved, hvad de skal gøre i tilfælde af stress på arbejdspladsen, er det lettere at gribe ind tidligt og undgå en alvorlig forværring af tilstanden. Hvis i ikke har et beredskab, risikeres det i mange tilfælde, at stress får lov til at udvikle sig uforstyrret uden nogen griber ind.

Derfor: Udarbejd virksomhedens stresspolitik, helt fra de første symptomer til en potentiel langtidssygemelding og genoptrapning i arbejdet. Hvis man er blevet alvorligt stresset, kan man ikke selv tage ansvar for at gøre noget ved det. Derfor er det helt essentielt, at kollegaer og øvrige ansatte ved, hvem de skal gå til, eller hvad de skal gøre, hvis de spotter et problem. Hvis det er en del af organisationens personalepolitik, at kollegaer bør gribe ind, hvis de oplever stress, kan I ofte løse mange udfordringer, før de eskalerer til alvorlige problemer. Det kræver naturligvis, at medarbejderne er rustet til det, ved hvad de skal gøre, og hvor de kan finde hjælp.

Sørg for gode kommunikationsveje

En stor del af udfordringer med stress bunder i kommunikation. Det kan være gentagelser, tvetydig eller fejlkommunikation, som gør, at I bruger alt for meget tid på at skulle redigere, lave om eller smide ud. Der kan løses rigtig meget med den rette kommunikation, gode rette arbejdsgange og processer. Derfor er det vigtigt, at der organisatorisk er sat fokus på klar og tydelig kommunikation. Hvis der opstår usikkerheder eller uklarheder i arbejdsopgaver, arbejdsgange mm. er der ikke lang vej til, at råderummet og selvtilliden for de enkelte ansatte kan glide.

Derfor: Gør en dyd ud af den gode kommunikation. Har i gode rammer for møder, e-mails, Skype, facebook og spontane korrespondancer? Har organisationen en strategi for hvilke kommunikationskanaler der benyttes til hvad, og er der områder der kan skærpes eller optimeres? Hvis organisationen sikrer gode kommunikationsveje og en god tone, er der mange misforståelser og spildt arbejde, der kan spares. Derfor kan det altid betale sig at bruge tid på den gode kommunikation.

Stress på arbejdspladsen

Hvad er stress på arbejdspladsen, og hvordan spotter du det?

Læs mere

Stress og sygemelding

Der et eller flere tilfælde af stress i din virksomhed. Hvad gør du?

Læs mere

Bliv medlem

Tegn et medlemskab for din virksomhed og få adgang til rådgivning og en række andre fordele.

Læs mere